Kikkertundersøgelse af mavesæk og tyktarm i bedøvelse Til patienter og pårørende Vælg farve - Udtømning med Plenvu/Dulcolax Information om kikkertundersøgelse af mavesæk (gastroskopi) Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen. Den bliver udført med en tynd bøjelig slange med et kamera i spidsen. Undersøgelsen kan vise, om der er forandringer i slimhinden. Information om kikkertundersøgelse af tyktarm (koloskopi) Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den bliver udført med en lang bøjelig slange med et kamera i spidsen. Slangen er ca. så tyk som en finger. Den bliver ført ind i endetarmen og videre i tyktarmen. Undersøgelsen kan vise, om der er forandringer i tarmen. Der pustes luft i tarmen. Det kan give følelsen af at være oppustet og/eller at få afføringstrang. Du kan opleve smerter på grund af stræk på tarmene. Vi kan tage prøver af slimhinden og fjerne polypper. Dette er smertefrit. For at kunne lave undersøgelsen, skal tarmen være tømt for afføring. Derfor er en udtømning nødvendig. Udtømningen består af 2 portioner Plenvu og afføringsmidlet Dulcolax, som er vedlagt i det fysiske brev, vi har sendt til dig. Undersøgelserne varer ca. 45 minutter. Herudover må du forvente tid til forberedelse og hviletid efter undersøgelserne, i alt ca. 2-3 timer. Hjemtransport efter undersøgelserne Du har været bedøvet. Derfor frarådes du at køre et motorkøretøj eller på cykel i 24 timer efter undersøgelserne. Du skal derfor sørge for at blive hentet eller tage offentlig transport hjem. Har du sukkersyge? Hvis du tager insulin, skal du måle dit blodsukker oftere i det sidste døgn før og på undersøgelsesdagen. Det kan være nødvendigt at tage lidt mindre insulin. Ved tvivl, kontakt egen læge. Er du i tabletbehandling, skal du holde pause på undersøgelsesdagen, indtil undersøgelserne er overstået. 5 dage før undersøgelserne Får du jerntabletter, må du ikke tage dem. Du må ikke spise mad med synlige kerner, f.eks. brød med kerner, hørfrø, sesamfrø, vindruer mv. Desuden bør du ikke spise tomat og majs. Er der mad, du er i tvivl om, så undlad at spise det. Du skal drikke mindst 2 liter væske pr. dag. 3 dage før undersøgelserne Har du tendens til hård afføring, eller har du blot afføring et par gange om ugen, anbefaler vi, at du køber afføringsmidlet Magnesia på apoteket og tager 2 tabletter morgen og 2 tabletter aften. Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Beriderbakken 4 . 7100 Vejle 7940 5600 tan1yk Læs mere om afdelingen på sygehuslillebælt.dk/opa x 1/3 Materiale nr: 108718 22.03.2024
Download PDF fil