Information Information om kikkertundersøgelse af mavesæk (gastroskopi) Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen. Den bliver udført med en tynd bøjelig slange med et kamera i spidsen. Undersøgelsen kan vise, om der er forandringer i slimhinden. Information om kikkertundersøgelse af tyktarm (koloskopi) Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den bliver udført med en lang bøjelig slange med et kamera i spidsen. Slangen er omtrent så tyk som en finger. Den bliver ført ind i endetarmen og videre i tyktarmen. Undersøgelsen kan vise, om der er forandringer i tarmen. For eksempel i form af polypper, udposninger, svulster eller betændelsestilstande. Der pustes luft i tarmen. Det kan give følelsen af at være oppustet og/eller at få afføringstrang. Du kan i perioder få smerter på grund af stræk på tarmene. Vi kan tage prøver af slimhinden og fjerne polypper. Dette er smertefrit. For at kunne lave undersøgelsen, skal tarmen være tømt for afføring. Derfor er en udtømning nødvendig. Udtømningen består af 2 breve Citrafleet og afføringsmidlet Dulcolax. Citrafleet og Dulcolax er vedlagt i brevet. Undersøgelserne varer ca. 45 minutter. Herudover må du forvente tid til forberedelse og eventuelt hviletid efter undersøgelserne, i alt ca. 2-3 timer. Hjemtransport efter undersøgelserne Du har været bedøvet. Derfor frarådes du at køre et motorkøretøj eller på cykel i 24 timer efter undersøgelsen. Du skal derfor sørge for at blive hentet eller tage offentlig transport hjem. Har du sukkersyge? Hvis du tager insulin, skal du måle dit blodsukker oftere i det sidste døgn før og på undersøgelsesdagen. Det kan være nødvendigt at tage lidt mindre insulin. Ved tvivl, kontakt egen læge. Er du i tabletbehandling, skal du holde pause på undersøgelsesdagen, indtil undersøgelserne er overstået. 2
Download PDF fil