Information Information om kikkertundersøgelse af mavesæk (gastroskopi) Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen. Den bliver udført med en tynd bøjelig slange med et kamera i spidsen. Undersøgelsen kan vise, om der er forandringer i slimhinden. Du vil eventuelt blive lokalbedøvet i halsen, så ubehaget, ved at kikkerten bliver ført ned, er mindre. Under hele forløbet kan du trække vejret normalt, da luftrøret ikke bliver påvirket. Undersøgelsen gør ikke ondt, men da der pustes luft ned i maven, kan det give en trykkende fornemmelse og eventuelt trang til at bøvse. Undersøgelsen varer ca. 5-10 minutter. Herudover må du forvente tid til forberedelse, i alt ca. 1 time. Hjemtransport efter undersøgelsen Ofte kan det være nødvendigt at give afslappende og/eller smertestillende medicin. Hvis du får medicin, frarådes du at køre et motorkøretøj eller på cykel i 24 timer efter undersøgelsen. Du skal derfor sørge for at blive hentet eller tage offentlig transport hjem. Har du sukkersyge? Hvis ud tager insulin, skal du måle dit blodsukker oftere i det sidste døgn før og på undersøgelsesdagen. Det kan være nødvendigt at tage lidt mindre insulin. Ved tvivl, kontakt egen læge. Er du i tabletbehandling, skal du holde pause på undersøgelsesdagen, indtil undersøgelsen er overstået. På undersøgelsesdagen 6 timer før mødetid: Du må ikke spise mad, men du må gerne drikke tynde/klare væsker (ikke mælkeprodukter). Du må tage din vanlige medicin indtil 2 timer før mødetid (du må ikke tage tabletter for sukkersyge). 2
2 timer før mødetid: Du skal være fastende. Det vil sige, at du hverken må spise eller drikke 2 timer før mødetid. Når du møder i afsnittet Når du ankommer, skal du registrere dig med dit sundhedskort eller CPR-nr. på ankomstskærmen og tage plads i venteområdet. Vær forberedt på ventetid. Inden undersøgelsen vil du tale med en sygeplejerske, som vil gøre dig klar. Derefter skal du skifte til hospitalstøj. Efter undersøgelsen • Hvis du har fået medicin, skal du måske hvile dig i afdelingen. Du frarådes at køre et motorkøretøj eller på cykel i 24 timer efter undersøgelsen. Du skal derfor sørge for at blive hentet eller tage offentlig transport hjem. • Hvis du har fået lokalbedøvelse i halsen, må du ikke spise eller drikke i en time efter undersøgelsen, da der er risiko for fejlsynkning. • Du bliver informeret om resultatet af undersøgelsen, inden du går herfra. • Hvis der er taget prøver, vil du hurtigst muligt få svar på dem. Venlig hilsen Personalet Endoskopisk Afsnit B130 FAKTABOKS Kontaktoplysninger Endoskopisk Afsnit B130 Tlf. 7940 6785 Telefontid hverdage kl. 9.00-14.00 3