Du kan i denne pjece læse om anlæggelse af Port-a-Cath samt hvor og hvordan, injektionskapslen indopereres. Du kan finde information om, hvordan du forbereder dig til indgrebet samt hvilke forholdsregler, der er i forbindelse med indgrebet. Hvad er Port-a-Cath? Port-a-Cath består af en injektionskapsel, dvs. et kammer med en gummimembran, der anbringes under huden øverst på brystkassen. Til kammeret er tilsluttet et blødt kateter. Kateteret anbringes i en stor blodåre på brystkassen. Hvornår anbefales Port-a-Cath? • Når det ikke er muligt at skaffe en god og sikker adgang til en blodåre • Når behandlingen gives på pumpe i eget hjem Hvor skal jeg møde? Dagkirurgisk afdeling B130 _______dag d. __________________ kl. ___________ Onkologisk Sengeafsnit A270 _______dag d. __________________ kl. ___________ Ved ankomsten vil du blive modtaget af en sygeplejerske. Du vil få anvist en seng. Indgrebet foregår på operationsafdelingen. Efter anlæggelsen af port a cath, køres du på røntgenafdelingen, hvor de med et røntgenbillede af din brystkasse, vil kontrollere om port a cath er korrekt placeret. Port a cath kan herefter anvendes til behandling. 3
Download PDF fil