I forbindelse med strålebehandlingen håber vi, at denne pjece kan give dig råd og vejledning under -og efter behandlingen. Du har mulighed for at tale med sygeplejerskerne i forbindelse med den daglige behandling. Du kommer til en informationssamtale forud for planlægning og opstart af din behandling samt en slutsamtale kort før afslutning af din strålebehandling. Ved begge samtaler deltager læge og sygeplejerske. Efter informationssamtalen og før opstart af strålebehandlingen får du en opfølgende telefonsamtale med en sygeplejerske. Inden du blev henvist til strålebehandling, har du fået foretaget de nødvendige undersøgelser for at kunne fastlægge udbredelsen og sværhedsgraden af din prostatakræft. Du har fået guldmarkører lagt op i prostata for at sikre, at strålebehandlingen mod prostata bliver meget præcis. Forud for opstart af strålebehandlingen har du eventuelt fået 3 måneders hormonbehandling. Du skal fortsætte med hormonbehandling under strålebehandlingen og i en periode efter strålebehandlingens afslutning. Hvis du får hormonbehandling, har du en risiko for at udvikle osteoporose (afkalkning af knoglerne). Du tilrådes at tage et dagligt tilskud på 800 mg kalcium og 30-40 mikrogram D-vitamin. Desuden tilrådes evt. rygeophør, daglig motion (1/2 time) og årlig kontrol af S.-kolesterol, blodtryk og blodsukker hos egen læge. 3
Download PDF fil