Øre- Næse- og Halsafdelingen På operationsdagen Hygiejne Det er vigtigt, at du på operationsdagen har taget et bad, børstet tænder samt undladt at bruge make-up, cremer, neglelak, parfume med videre. Piercinger skal desuden være taget ud. Dette er for at mindske risikoen for, at der efterfølgende går betændelse i operationssåret. Du bedes medbringe et par sko, der er nemme at tage af og på samt rare at gå i, som for eksempel klipklapper, hjemmesko eller sneakers. Når du møder i Øre- Næse- og Hals Sen- geafsnit Du vil blive modtaget af plejepersonalet. Du vil få udleveret sygehustøj og blive vist hen til en hvile- stol, hvor du kan hvile dig, indtil du skal opereres. Lægen, der skal operere dig, vil komme og tale med dig inden operationen. Nogle gange kan operationen før dig tage længere tid end planlagt. Medbring derfor gerne noget, du kan læse i, eller anden underholdning. Du skal for- vente at sætte hele dagen af til dit forløb i afdelin- gen. Pårørende Du må gerne have én pårørende med på opera- tionsdagen. Din pårørende må også følge dig over til operationsgangen, hvis du ønsker det. Mindre børn må gerne have to pårørende med. Øvrige på- rørende henvises til forhallen. Når du er blevet opereret Du vil efter operationen komme på et opvågningsaf- snit. Mindre børn må gerne have én pårørende med på opvågningsafsnittet. Når vi vurderer, at du er klar til det, vil du komme tilbage til sengeafsnittet. Når du skal hjem Sammen med personalet vurderes det, hvornår du er klar til at komme hjem. En læge vil komme og snakke med dig, inden du bliver udskrevet. Du må ikke selv køre hjem, efter at du har været i fuld bedøvelse. Vi anbefaler derfor, at du får en på- rørende til at hente dig. Derhjemme efter operationen Den første nat efter operationen Du må ikke sove alene det første døgn efter operati- onen, da risikoen for at bløde fra sårene i halsen er størst i det første døgn. Smerter Efter operationen kan du forvente at få stærke smerter i halsen, som oftest vil aftage efter 1-2 uger. Det er dog ikke unormalt at have ondt i halsen op til 3 uger. Som smertebehandling gives Panodil og Ibumetin som tabletter. Ved voksne og børn over 12 år suppleres der ofte med Morfin. Ved børn, der ikke kan sluge tabletter, gives smertestillende behand- ling som stikpiller. Ved udskrivelsen får du udleveret en plan for din smertebehandling. Mad og drikke Du må spise det, du har lyst til og kan klare at få ned gennem halsen efter operationen. Smerterne vil opleves værst, når du synker, men det er en vigtig del af sårheling og smertelindring, at du får spist og drukket. Vi anbefaler, at du prøver dig frem og spi- ser og drikker det, som du bedst kan. Kold mad og drikke kan smertelindre i nogen grad. Gener fra mund og hals Der kan i forbindelse med operationen komme tryk på din tunge, kæbe og drøbel, som efterfølgende kan give dig hævelse og smerter i mund og hals. Disse smerter aftager som regel i løbet af den første uge. Side 2/3 Mat.nr.: 176986 | 10.07.2025
Download PDF fil