Øre- Næse- og Halsafdelingen det muligt for os at vurdere slimhinden i dine lunger, tage prøver til nærmere undersøgelse eller fjerne et eventuelt fremmedlegeme. Hvis der tages prøver ved undersøgelsen, er der en lille risiko for, at der kan gå hul på lungen. Dette er som oftest ufarligt, men kan nødvendiggøre indlæg- gelse. Undersøgelsen kan indebære en lille risiko for tand- skade. Derfor bruger vi en tandbeskytter under un- dersøgelsen. Hvis du har specielt sårbare tænder (stift, krone eller bro), er det vigtigt, at du gør op- mærksom på dette. Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse. På operationsdagen Hygiejne Det er vigtigt, at du på operationsdagen har taget et bad samt har undladt at bruge make-up, cremer, parfume med videre. Piercinger skal desuden være taget ud. Du bedes medbringe et par sko, der er nemme at tage af og på samt rare at gå i, som for eksempel klipklapper, hjemmesko eller sneakers. Når du møder i Øre- Næse- og Hals Sen- geafsnit Du vil blive modtaget af plejepersonalet. Du vil få udleveret sygehustøj og blive vist hen til en hvile- stol, hvor du kan hvile dig, indtil du skal opereres. Lægen, der skal operere dig, vil komme og tale med dig inden operationen. Nogle gange kan operatio- nen før dig tage længere tid end først planlagt. Med- bring derfor gerne noget, du kan læse i, eller anden underholdning. Du skal forvente at sætte hele da- gen af til din operation. Pårørende Du må gerne have én pårørende med på opera- tionsdagen. Din pårørende må også følge dig over til operationsgangen, hvis du ønsker det. Mindre børn må gerne have to pårørende med. Øvrige på- rørende henvises til forhallen. Når du er blevet opereret Du vil efter operationen komme på et opvågningsaf- snit. Mindre børn må gerne have én pårørende med på opvågningsafsnittet. Når vi vurderer, at du er klar til det, vil du komme tilbage til sengeafsnittet. Når du skal hjem Sammen med personalet vurderes det, hvornår du er klar til at komme hjem. En læge vil komme og snakke med dig, inden du bliver udskrevet. Du må ikke selv køre hjem, efter at du har været i fuld bedøvelse. Vi anbefaler derfor, at du får en på- rørende til at hente dig. Derhjemme efter operationen Første nat efter operationen Vi anbefaler, at du ikke sover alene den første nat efter operationen, da du kan have eftervirkninger fra operationen og bedøvelsen. Smerter De første dage efter operationen vil du kunne have lette smerter i halsen. Du kan derfor få brug for at tage smertestillende medicin. Oftest anbefaler vi smertebehandling med Panodil, eventuelt suppleret med Ibumetin. Infektion Skulle du opleve at få feber og samtidig tiltagende smerter, kan det være tegn på, at du har fået en in- fektion. Vi opfordrer dig derfor til at ringe til Øre- Næse- og Halsafdelingen. Sygemelding Du bør afhængigt af dit arbejde forvente sygemel- ding i 1-2 dage. Side 2/3 Mat. nr.: 172937 | 10.07.2025
Download PDF fil