Dit barn har fået fjernet mandler og de fleste børn har brug for at tage smertestillende i 1-2 uger efter operationen. De første 10 dage efter operationen anbefaler vi, at dit barn får begge slags medicin fast. Det er vigtigt, at dit barn får de to slags medicin samtidigt, da de forstærker virkningen af hinanden. Skemaet giver et forslag til fordeling af den smertestillende medicin: Medicin/Klokkeslæt Tablet/stikpille/mixtur Panodil ___________ mg kl. 06.00 kl.12.00 Tablet/stikpille/mixtur Ibuprofen/Nurofen/ Dalsy ____________mg kl.18.00 kl.24.00 Efter 10 dage er det individuelt, hvor længe det er nødvendigt fortsat at tage begge slags smertestillende medicin. Hvis smerterne kan dækkes med Panodil efter en uges tid, nøjes I blot med dette og ellers fortsættes med begge slags, indtil behovet ikke er der længere. Børn får smertestillende efter deres vægt og det er derfor vigtigt, at overholde de anbefalede doser. Medicinen skal tages 4 gange om dagen, fordelt på døgnets timer. Tidspunkterne er vejledende og vi anbefaler, at det tilpasses til dit barns/familiens døgnrytme. Det er dog vigtigt, at der går minimum fire timer imellem indtaget af smertestillende. Vi anbefaler, at dit barn tager det smertestillende 1 time før måltiderne, så han/hun er godt smertedækket i forbindelse hermed. 2
Download PDF fil