Øre- Næse- og Halsafdelingen En tracheostomi kan være midlertidig eller perma- nent. På operationsdagen Hygiejne Det er vigtigt, at du på operationsdagen har taget et bad samt har undladt at bruge make-up, cremer, parfume med videre. Piercinger skal desuden være taget ud for at mindske risikoen for, at der efterføl- gende går betændelse i operationssåret. Du bedes medbringe et par sko, der er nemme at tage af og på samt rare at gå i, som for eksempel klipklapper, hjemmesko eller sneakers. Når du møder i Øre- Næse- og Hals Sengeafsnit Du vil blive modtaget af plejepersonalet. Du vil få udleveret sygehustøj og blive vist hen til en stue, hvor du kan hvile dig, indtil du skal opereres. Læ- gen, der skal operere dig, vil komme og tale med dig inden operationen. Nogle gange kan operationen før dig tage længere tid end først planlagt. Medbring derfor gerne noget, du kan læse i, eller anden underholdning. Pårørende Du må gerne have én pårørende med på opera- tionsdagen. Din pårørende må også følge dig over til operationsgangen, hvis du ønsker det. Øvrige på- rørende henvises til forhallen. Efter operationen På intensiv afdeling Du vil efter operationen blive kørt på intensivafsnit- tet. Når du vågner, vil du opleve, at du nu trækker vejret gennem kanylen på forsiden af halsen. Kany- len er en midlertidig kanyle, da den har en ballon på den nederste del, som forhindrer sårvæsken fra operationen i at løbe ned i dine lunger. Kanylen sid- der fast ved hjælp af et bånd rundt om halsen. Du vil ikke kunne tale de første dage grundet den midlertidige kanyle, så kommunikationen vil derfor foregå via tegn eller skrift. Plejepersonalet vil hjælpe dig med plejen omkring kanylen. Når du hoster, vil der komme noget slim eventuelt blandet med blod op gennem kanylen. Dette kan tørres væk. Hvis slimet er sejt, og du har svært ved at hoste det op, vil vi suge det op gennem kanylen. Når lægen vurderer, at du er klar til det, vil du blive overflyttet til Øre- Næse- og Halsafdelingens Senge- afsnit. Det sker ofte efter 1-2 dage. På Øre- Næse- og Hals Sengeafsnit Her vil du blandt andet få skiftet den midlertidige ka- nyle til en permanent kanyle, hvilket gør det muligt for dig at tale. For at kunne tale er det nødvendigt, at du holder en finger for hullet i kanylen eller sætter en taleventil på, så luften presses op forbi dine stemmelæber. På den måde kan du tale næsten som før operationen. De følgende dage vil du blive undervist i, hvordan du passer kanylen, bestiller hjælpemidler og andre praktiske ting omkring din nye situation. Vi kontakter en hjemmesygeplejerske, som efter din udskrivelse vil besøge dig efter dit ønske og behov. Efter udskrivelsen Du skal møde i vores ambulatorium cirka 1 måned efter din udskrivelse. Her vil vi blandt andet skifte din kanyle og høre til, hvordan det går med dig. Side 2/3 Mat.nr.: 116434 | 10.07.2025
Download PDF fil