Øre- Næse- og Halsafdelingen Information om fjernelse af en knude Du skal kontakte afdelingen for at få dit mødetids- punkt oplyst den sidste hverdag før din operation på 79 40 58 99 mellem kl. 13.30-14.30. Hvis du har spørgsmål til dit forløb, brug for at æn- dre din operationstid eller melde afbud på grund af sygdom, kan du ringe til Øre-, Næse- og Hals Am- bulatoriet på 79 40 59 80 på hverdage mellem kl. 08.15-15.00. Hvis din henvendelse ikke kan vente, som hvis du for eksempel bliver nødt til at melde afbud til opera- tion dagen efter, kan du ringe til Øre-, Næse- og Hals Sengeafsnit på 79 40 59 62. Forberedelse Det er planlagt, at du: • skal opereres i lokalbedøvelse. Du må gerne spise og drikke, inden du møder. • skal opereres i fuld bedøvelse. Du skal faste før din operation. Læs herunder, hvordan du skal faste. Faste (voksne) Du skal faste før operationen. Det betyder: • 6 timer før operationen skal du stoppe med at spise al mad, mælkeprodukter, juice med frugt- kød og smoothie. Drik heller ikke mælk i din kaffe/te. • 2 timer før operationen skal du stoppe med at drikke alle væsker. Hvis du har mad eller væske i maven, når du er be- døvet, kan det glide op af mavesækken og ned i lungerne, fordi alle muskler slapper af. Det kan give alvorlige komplikationer. Hvis du ikke har fastet, bli- ver din operation udsat eller aflyst. Du må meget gerne drikke noget sukkerholdigt 2 ti- mer før din operation. Det kan gøre, at du har det bedre efter operationen. Faste (børn under 18 år) Dit barn skal faste før operationen. Det betyder: • 6 timer før operationen skal dit barn stoppe med at spise al mad (også alle mælkeprodukter, juice med frugtkød og smoothie). • 4 timer før operationen skal du stoppe med at give dit barn modermælkserstatning. • 3 timer før operationen skal du stoppe med at give dit barn modermælk. • 1 time før operationen skal dit barn stoppe med at drikke alle væsker. Hvis dit barn har mad eller væske i maven, når det er bedøvet, kan det glide op af mavesækken og ned i lungerne, fordi alle muskler slapper af. Det kan give alvorlige komplikationer. Hvis barnet ikke har fastet, bliver operationen udsat eller aflyst. Har dit barn ikke drukket op til 1 time før, kan du til- byde barnet et glas saftevand. Det kan gøre, at bar- net har det bedre efter operationen. Medicin Du må tage din vanlige morgenmedicin, hvis du ikke har aftalt andet med narkoselægen eller øre- næse- og halslægen til undersøgelsen i ambulatoriet. Side 1/3 Mat.nr.: 111411 | 28.01.2026
Download PDF fil