Medicinsk Afdeling NIV mens du er indlagt Non Invasiv Ventilation - støttende iltbehandling Lægen vil ud fra din tilstand og blodprøvesvaret af- gøre, om du har brug for støttende NIV-behandling (NIV = Non Invasiv Ventilation). Når du har KOL (KOL = Kronisk Obstruktiv Lunge- sygdom), har du sikkert oplevet, at der kan opstå en pludselig forværring af de symptomer, du kender fra hverdagen. Det kan fx være i forbindelse med infek- tioner i luftvejene, hvor din vejrtrækning bliver mere besværlig og anstrengt. Hvis du i forbindelse med den akutte forværring bli- ver indlagt, vil behandlingen bestå i medicin, der ud- vider luftvejene; binyrebarkhormon og ofte antibio- tika, samt ilttilskud. I nogle tilfælde er det så svært at trække vejret, at vejrtrækningsmusklerne har svært ved at klare op- gaven. Du vil opleve at blive så udmattet, at du trækker vejret endnu dårligere. Det kan vi se på dig, og vi kan måle det i dit blod fra blodprøven, der ta- ges i en blodåre ved håndleddet (en såkaldt a-gas). Sådan foregår NIV-behandling NIV-behandlingen foregår ved hjælp af et apparat, der aflaster din vejrtrækning. Apparatet består af en lille transportabel respirator, der er forbundet med en luftslange og en maske. Masken skal dække både næse og mund, og den skal sidde helt tæt og holdes fast med et velcrobånd. Maskinen støtter din vejrtrækning ved at blæse luft ind, når du trækker vejret ind, og give modstand, når du puster ud. Når behandlingen er blevet startet, vil du oftest føle en umiddelbar lettelse i vejrtræknin- gen. Behandlingen aflaster nemlig dine muskler, så det bliver lettere for dig at trække vejret. Vi kontrollerer effekten af behandlingen ved at måle iltindholdet og surhedsgraden af blodet i de blodprø- ver, der bliver taget i håndleddet. Observation og maske Behandlingen kan vare fra få timer til flere døgn. Under behandlingen vil plejepersonalet observere dig tæt. I starten vil du ofte få målt blodtryk, puls, ilt- indhold i blodet, og din bevidsthedstilstand bliver vurderet. Velcro-lukkemekanismen gør, at du kan tage ma- sken af og på. Det betyder, at du kan holde pauser til fx at spise, drikke, gå på toilettet, få inhalationer, m.m. Du kan også tale, når du har masken på. Side 1/2 Mat. nr.: 177209 | 18.06.2025
Download PDF fil