Medicinsk Afdeling Vævsprøve fra lungen - ultralyd Ultralyds-vejledt lungebiopsi Selve undersøgelsen varer ca. en halv time. Du skal have taget en vævsprøve fra lungen. På fagsprog hedder det, at du skal igennem en ultra- lyds-vejledt lungebiopsi. Du skal møde i Medicinsk Ambulatorium A740. Følg den RØDE streg fra for- hallen til Regnbuetårnet. Tag herfra trappe eller ele- vator til 4. sal. Forberedelser Medicin • Du må ikke tage lægemidler, der indeholder acetylsalicylsyre som f.eks. Kodimagnyl, Treo eller Hjertemagnyl 3 dage før undersøgelsen. • Hvis du får blodfortyndende behandling, skal du holde pause efter aftale. Selve undersøgelsen Du bliver modtaget i Dagafsnittet af en sygeplejer- ske. Du får hospitalstøj og en hvilestol eller seng. Undersøgelsen foregår på operationsgangen. Du bliver lokalbedøvet, og derefter tager lægen vævs- prøver fra lungen. Efter undersøgelsen Vi observerer dig efter undersøgelsen i Dagafsnittet i Medicinsk Ambulatorium. Den første halve time ef- ter undersøgelsen skal du blive siddende i stolen. Herefter må du gerne gå omkring, hvis du har det godt. Da der er mange patienter i Dagafsnittet, er pladsen lidt trang. Der er mulighed for, at dine pårørende kan vente i pårørenderummet eller i forhallen. I få tilfælde kan der opstå en utæthed i lungen efter vævsprøven. Hvis der er mistanke om det, skal du have taget et røntgenbillede af dine lunger. Hvis der ikke opstår komplikationer, kan du tage hjem cirka en time efter undersøgelsen. Forholdsregler Hvis du senere på undersøgelsesdagen eller næste dag får tiltagende åndenød eller brystsmerter, skal du kontakte os i Lungepakken eller lægevagten. Du skal oplyse, at du har været til denne undersø- gelse. Du kan have lidt blodigt opspyt efter undersø- gelsen. Dette skyldes undersøgelsen og varer typisk et par dage. Du skal det første døgn efter undersøgelsen undgå for store anstrengelser, f.eks. at løfte tunge ting, samt undgå at dyrke sport. Du skal også undgå at hoste kraftigt. Side 1/2 Mat.nr.: 151411 | 27.08.2025
Download PDF fil