Autoimmun hepatitis er en kronisk sygdom Autoimmun hepatitis er en kronisk sygdom, som er kendetegnet ved at kroppens immunforsvar angriber leveren. Det er en sjælden sygdom med cirka 100 nye tilfælde om året i Danmark, hvoraf 75 % er kvinder. Sygdommen smitter ikke og der er ikke noget man selv kan gøre for at undgå at få autoimmun hepatitis. Årsagen til sygdommen er ukendt, men skyldes formentlig et samspil mellem udefrakommende faktorer, immunologiske forhold og arvelige forhold. Symptomer Sygdommen viser sig i starten på flere forskellige måder, afhængigt af hvor høj eller lav aktivitet, der er i sygdommen. Kendetegnende er oplevelsen af dårlig almentilstand, nedsat appetit, træthed og muligvis gulsot. Blodprøver er som regel ikke nok til at kunne stille diagnosen. Ofte er det nødvendigt at tage en vævsprøve fra levervævet, ved en såkaldt leverbiopsi, for endeligt at fastslå diagnosen. Når først sygdommen er velbehandlet, mærker de fleste meget lidt til sygdommen. Dog oplever nogle - i perioder - træthed, nedsat appetit, kvalme og hudkløe. Behandling Sværhedsgraden af sygdommen er forskellig og behandlingen skal tilpasses derefter. Målet med behandlingen er at få sygdommen til at gå i ro, samt forebygge at den blusser op igen. Under behandlingen er det nødvendigt med kontrol på sygehuset og blodprøver hver 3.-6. måned, sådan at behandlingen straks kan justeres, hvis sygdommen blusser op igen. 2
Download PDF fil