Vær opmærksom ved besøg hos tandlægen Når du får Vedolizumab, skal du særligt ved tandlægebesøg være opmærksom. Hvis du skal have en rodbehandling, eller trukket en tand ud, anbefaler vi, at du tager forebyggende antibiotikakur, da Vedolizumab kan nedsætte dit immunforsvar. Vi anbefaler vaccinationer Du kan have lettere ved at få infektioner, når du er i behandling med Vedolizumab. Derfor er anbefalingen, at du bliver influenzavaccineret en gang om året og at du får pneumokokvaccination hvert femte år. Vaccinationerne skal du have foretaget ved din egen læge. Husk et par dage før hver behandling - Blodprøver og infektioner Et par dage før hver infusion med Vedolizumab skal du have taget blodprøver. Du kan få dem taget på sygehuset eller hos din egen læge. Har du infektion eller feber, skal du kontakte os. Infusionen kan blive udsat, hvis du har feber. Husk dagen før - Meld dig klar til behandling Kontakt os dagen før og meld dig klar til behandling. Der er vigtigt, fordi selve forberedelsen og blandingen af infusionsvæsken med Vedolizumab varer op til 1.5 timer. Når vi ved, at du kommer, kan din ventetid blive kortere. Spørgsmål Hvis du har spørgsmål til din behandling med Vedolizumab eller f.eks. oplever bivirkninger, kan du kontakte sygeplejersken. Vi har telefontid dagligt mellem kl. 10.30 og 12.00. Der er flest opkald i starten af telefontiden, så hvis der er kø, anbefaler vi, at du prøver senere. Kontakt os Se vores kontaktoplysninger på bagsiden. 3
Download PDF fil