Opbevaring af Ustekinumab Når du starter på behandling, får du udleveret en køletaske, med køleelement og en instruktionsmanual til injektion. Sprøjterne skal opbevares på køl (2-8 grader) og utilgængeligt for børn. Opbevar de fyldte sprøjter i den ydre karton for at beskytte dem mod lys. Du må ikke ryste de fyldte sprøjter, fordi det kan beskadige lægemidlet. Tag lægemidlet ud af køleskabet 30 minutter før injektionen, så det kan få stuetemperatur. Husk blodprøver I starten skal du have taget blodprøver lidt hyppigere. Du skal have taget i følgende uger: Uge: _________, uge: __________, uge: _________, uge: _______ Herefter hver 12. uge. Du vil ikke modtage nye tider, du skal blot lægge 12 uger til din sidste tid. Du hører kun noget, hvis dine blodprøver ikke er normale. Vi anbefaler vaccinationer Du kan have lettere ved at få infektioner, når du er i behandling med Ustekinumab. Derfor er anbefalingen, at du bliver influenzavaccineret en gang om året og at du får pneumokokvaccination hvert femte år. Vaccinationerne skal du have foretaget ved din egen læge. Spørgsmål Hvis du har spørgsmål til din behandling med Ustekinumab eller f.eks. oplever bivirkninger, kan du kontakte sygeplejersken. Vi har telefontid dagligt mellem kl. 10.30 og 12.30. Der er flest opkald i starten af telefontiden, så hvis der er kø, anbefaler vi, at du prøver senere. Kontakt os Se vores kontaktoplysninger på bagsiden. 3
Download PDF fil