- Bliver også kaldt "Refluks" Hvorfor får man refluks? Normalt bliver maden transporteret gennem spiserøret ned i mavesækken, hvor den bliver blandet med mavesyre. Det er et led i fordøjelsen. Mellem spiserøret og mavesækken er der en lukkemuskel. Den sørger for, at mad og mavesyre ikke kan løbe op i spiserøret, hvor der er en meget syrefølsom slimhinde. Alle mennesker får engang imellem lidt tilbageløb af maveindhold efter måltider. Det er normalt. Hos mennesker med refluks løber der dog mere mad og syre op i spiserøret, end der kan nå at blive neutraliseret. Det irriterer den syrefølsomme slimhinde i spiserøret. Hvordan bliver refluks behandlet? De fleste vil have gavn af flere typer behandling. Typisk vil der være brug for nogle af følgende: • Livsstilsændring • Syreneutraliserende (Antacida), der virker med det samme, men kun kortvarigt (F.eks. Alminox, Balancid, Link, Samarin, Magnesia) • Syrepumpehæmmere (PPI), der nedsætter produktionen af mavesyre. PPI har kraftig effekt, men virker bedst efter nogle døgns behandling. (F.eks. Pantoprazol, Omeprazol, Lansoprazol, Esomaprazol) • Medicin særligt efter måltiderne • Medicin særligt til natten • Kun hos enkelte vil operation være nødvendig 3
Download PDF fil