Planlæg graviditet Graviditet og amning Til dig som skal i medicinsk behandling før og under din graviditet, og når du ammer. Denne pjece er et supplement til den rådgivning du får af din kontaktlæge eller sygeplejersken. Hvis du har spørgsmål eller hvis du har bekymringer, skal du altid kontakte din læge eller sygeplejerske. Inden du bliver gravid Planlæg din graviditet. Din sygdom skal gerne være helt i ro, inden du bliver gravid. Når din sygdom er i ro ved graviditetsstart, er der mindre risiko for tidlig abort, at du føder for tidligt og at din barn vejer for lidt ved fødslen. De fleste har et helt almindeligt graviditetsforløb. Husk at fortælle din speciallæge, når du overvejer at blive gravid. Sygdommens arvelighed Både colitis ulcerosa og Crohns sygdom er arvelige sygdomme. Der er ca. 5-10% risiko for, at jeres barn får sygdommen, hvis du selv eller din partner har sygdommen. Hvis I begge har sygdommen, er risikoen ca. 35 %. Dit barn arver ikke sværhedsgraden af din sygdom, og heller ikke risikoen for følgetilstande i hud, led og øjne. Det dit barn kan arve, det er givet det sted i tarmen, hvor du er syg. Har du eksempelvis betændelse i overgangen mellem tynd- og tyktarmen, er der større sandsynlighed for, at det er der, dit barn også vil få sygdommen. Ro før graviditet giver ro i graviditeten Hos 7 ud af 10 kvinder holder sygdommen sig i ro under hele graviditeten, hvis den er i ro ved graviditetsstart. Hvis din sygdom er aktiv, når du bliver gravid, er der 50% risiko for, at din sygdom vil være aktiv under hele din graviditet. 2
Download PDF fil