Medicinsk Afdeling Leukeran Du skal opbevare Leukeran i køleskabet. Din læge vil fortælle dig, hvor mange tabletter du skal tage, og hvor længe du skal tage dem. Det er vigtigt, at du følger lægens anvisninger og ikke ændrer i doseringen uden at tale med lægen først. Denne information er skrevet for at besvare nogle af de spørgsmål, der kan opstå, når du skal begynde din behandling med Leukeran. Leukeran er en tab- let, som er en form for kemoterapi, der indeholder det aktive stof chlorambucil. Hvordan virker Leukeran? Leukeran er et lægemiddel, der bliver brugt til at be- handle visse typer af kræft. Det hjælper med at stoppe kræftcellerne i at vokse og sprede sig i krop- pen. Leukeran bliver brugt til behandling af blandt andet leukæmi og lymfekræft. Sådan tager du Leukeran Du skal tage Leukeran på følgende måde: Du skal synke tabletterne hele med et glas vand til. Du må ikke tygge eller knuse tabletterne. Du skal tage tabletterne på tom mave mindst 1 time før eller 3 timer efter et måltid. Det kan være en fordel, hvis du tager tabletterne om aftenen. På den måde kan du sove dig fra den kvalme, du kan få af behandlingen. Bivirkninger til Leukeran Infektion Dit immunforsvar kan blive svækket, og du kan få større risiko for infektion i form af feber, luftvejsin- fektioner og blærebetændelse. Blødning Leukeran kan få antallet af blodplader til at falde. Blodpladerne er med til at standse blødninger. Symptomer kan være: mange blå mærker blødning fra slimhinden i næse og mund blod i afføring eller urin. Blodmangel Leukeran kan få antallet af de røde blodlegemer til at falde. Symptomer kan være: åndenød hjertebanken svimmelhed. Andre almindelige bivirkninger Andre almindelige bivirkninger til Leukeran kan være: kvalme og opkastning diarré tab af appetit træthed. Side 1/2 Mat. nr.: 176636 | 26.06.2025
Download PDF fil