Medicinsk Afdeling Venesectio Du har fået konstateret en sygdom, hvor du skal have tappet blod også kaldet venesectio. Polycytæmia vera Ved Polycytæmia vera dannes der for mange røde blodceller og også nogle gange for mange hvide blodceller og blodplader. Blodet bliver derved mere tyktflydende, og der er større risiko for at udvikle blodpropper. Målet er at nedsætte tykkelsen (visko- siteten) af blodet hos patienter med Polycytæmia vera ved hjælp af tapninger. Hvor ofte skal du tappes? Hvor ofte du skal tappes afhænger af svaret på din blodprøve. Blodprøven viser hvor stor en del af blo- dets volumen, som udgøres af de røde blodceller. Dette kaldes hæmatokritten. Jo højere hæmatokrit, jo tykkere blod. Vi stiler mod en hæmatokritværdi: < 0,45 for mænd < 0,42 for kvinder. Hvordan foregår tapningen? Det er vigtigt at du drikker godt inden tapningen, gerne mindst to glas væske, inden du kommer i am- bulatoriet. Medbring også gerne to glas med drikke- varer på den anviste plads. Du kommer til at ligge ned under tapningen. Syge- plejersken måler blodtryk og puls før og cirka 20 min efter tapningen. Ved tapningen får du indført en kanyle i en stor blodåre i albuebøjningen. På kanylen er der monte- ret en pose, hvor blodet kommer i. Du får tappet cirka 500 ml. Selve tapningen tager 10-20 minutter. Nogle kan opleve bivirkninger i form af svimmelhed, træthed og utilpashed. Du skal blive liggende/siddende en halv time efter tapningen, for at sygeplejersken kan vurdere, hvor- dan du tåler tapningen. Hvis du tåler dårligt at blive tappet, eller dit blod er meget tykt, kan du få lagt et drop og få en halv liter saltvand inden selve tapningen. Kontakt Medicinsk Afdeling Beriderbakken 4 7100 Vejle Hæmatologisk Ambulatorium 79 40 63 35 (hverdage kl. 08.20-16.15) Hæmatologisk Sengeafsnit 79 40 69 48 (uden for ambulatoriets åbningstider) Side 1/1 Mat. nr.: 176361 | 26.06.2025
Download PDF fil