Medicinsk Afdeling Hvad du selv kan gøre for at modvirke tør hud og kløe: Smør huden med ikke-alkohol baseret fugtig- hedscreme. Brug beklædning af bomuld på steder, hvor hu- den er mest generet. Undgå at tage bad i meget varmt vand. Forstoppelse Revlimid kan give lettere utilpashed i maven og tendens til forstoppelse. Det kan være nødvendigt for nogle patienter at bruge et afføringsmiddel regelmæssigt. Du kan købe afføringsmidler på apoteket uden recept. Hvad du selv kan gøre for at modvirke forstoppelse: Drik rigeligt med væske, gerne 2-3 liter hver dag. Hold dig i bevægelse og gå ture. Spis fiberrig mad, fx frugt og grønt, hvedeklid, tørrede frugter i form af svesker, abrikoser og rosiner eller hørfrø. Diarré Revlimid kan give diarre. Sig det til din læge/sy- geplejerske, hvis du får diarré. Undgå graviditet Når man bliver behandlet med Revlimid, kan der være risiko for fosterskader. Derfor gælder føl- gende: Til kvinder i den fødedygtige alder: Du må ikke blive gravid under behandlingen med Revlimid og i mindst 12 uger efter afslut- ning af behandlingen. Hvis du er steriliseret, skal du alligevel bruge prævention. Hvis en menstruation udebliver, skal du ringe til Hæmatologisk Afsnit. Til mænd: Du må ikke gøre din partner gravid, mens du er i behandling med Revlimid og i mindst 12 uger ef- ter afsluttet behandling. Revlimid® er til stede i sæd, og du skal derfor bruge kondom, selvom du eventuelt er sterilise- ret. Hvis du har planer om at få et barn senere, bør du overveje sæddeponering forud for behand- ling med Revlimid, da stoffets langtidsvirkning på sæd endnu er ukendt. Seksualliv Revlimid kan nedsætte lysten til seksuelt sam- vær hos både mænd og kvinder og/eller evnen til at få rejsning hos mænd. Tal med lægen eller sygeplejersken, hvis du op- lever disse problemer. Patienter i behandling med Revlimid må ikke do- nere blod eller sæd. Andre bivirkninger ved Revlimid De fleste oplever mere træthed og manglende energi. Andre bivirkninger kan være almen utilpashed, mundtørhed, ophobning af væske i kroppen (kan vise sig ved hævede ben eller vægtstig- ning). Nogle patienter kan opleve svimmelhed eller hu- mørændringer. En anden bivirkning er kramper i læggen i be- nene eller måske generelle muskelkramper an- dre steder i kroppen. Bivirkninger ved Dexamethason Bivirkningerne ved Dexamethason afhænger meget af: hvor høj dosis af Dexamethason, du får hvor længe Dexamethason bliver givet. Side 4/5 Mat. nr.: 173168 | 26.06.2025
Download PDF fil