Medicinsk Afdeling Om de sidste levedøgn Denne information er til dig som pårørende til en livstruende syg patient, hvor døden nærmer sig. Informationen er et supplement og skal naturligvis ikke erstatte samtaler med plejepersonalet under forløbet. De sidste levedøgn Hvilke tegn er der på, at døden nærmer sig? Der kan være flere forskellige tegn på, at døden nærmer sig. Det er ikke altid, at alle symptomerne opstår. Men nogle af nedenstående forekommer hyppigst: Patienten bliver mere afkræftet. Lysten til mad og drikke aftager. Patienten trækker sig mere ind i sig selv. Patienten kan få svært ved at indtage tabletter. Patienten sover mere og er bevidsthedssvækket indimellem. Der kan ske forandringer i vejrtrækningen. Hvordan kan det være at patienten ikke spiser og drikker? Samtidig med, at patienten bliver mere afkræftet, bliver det mere anstrengende at spise og drikke. Ly- sten til mad bliver mindre, det samme gælder lysten til at drikke. Den manglende lyst til mad og drikke hænger sammen med, at kroppen ikke længere dra- ger nytte af det. Derfor føler patienten heller ikke sult eller tørst. Hvorfor gives der ikke væske intravenøst til patienten for at slukke tørsten? Væske direkte ind i blodåren slukker ikke tørsten. I værste fald kan væsken ophobe sig uhensigtsmæs- sigt i kroppen og give åndenød eller andre gener. Plejepersonalet afhjælper eventuel tørst med, at munden forsigtigt vædes med vand eller danskvand med nogle specielle mundplejepinde. Der kan også smøres med læbepomade, da patienten ofte ligger med åben mund og får tørre læber. Hvilke forandringer kan der ske i vejr- trækningen? Patienten kan opleve følelsen af åndenød, og det kan være angstprovokerende både for patienten og dig som pårørende. Du kan som pårørende hjælpe ved at være der og holde i hånden eller tale dæmpet og beroligende til patienten. Plejepersonalet kan også hjælpe med at lejre patienten, åbne vinduet og sørge for ro og tryg- hed omkring patienten. I nogle tilfælde er det nød- vendigt med medicin, som kan dæmpe både ang- sten og åndenøden. Det er sjældent, at ilttilførsel vil lindre åndenøden for patienten. De sidste timer kan vejrtrækningen blive mere ras- lende og højlydt. Det er, fordi patienten nu er så svækket, at han eller hun ikke kan hoste slim op el- ler synke sit spyt. Her kan lejring spille en stor rolle, og plejepersonalet kan også give medicin, der mind- sker det. Når døden er tæt på, kan patientens vejrtræknings- mønster ændre sig. Der kan opstå lange pauser i vejrtrækningen, og den kan virke anstrengt. Det kan opleves hårdt for dig som pårørende. Patienten er på dette tidspunkt så bevidsthedsvækket, at han el- ler hun ikke er forpint af denne vejrtrækning, som er en naturlig del af processen. Hvis patienten alli- gevel virker forpint eller angst, af andre årsager, kan plejepersonalet give lindrende medicin for dette. Side 1/2 Mat. nr.: 116495 | 19.06.2025
Download PDF fil