Medicinsk Afdeling Om forvirringstilstand Denne information er til dig, som er pårørende til en livstruende syg patient, der har forvirringstilstand. Hvad er forvirringstilstand? Forvirringstilstand er, når patienten er i vildelse. Det vil sige ude af sig selv og har svært ved at orientere sig. Tilstanden kaldes også delir på fagsprog. Du kan som pårørende opleve, at patienten har en an- derledes opfattelse af sig selv og sine omgivelser. Forvirringstilstanden kan opstå pludseligt eller over flere døgn. Symptomerne kan også variere i løbet af døgnet. Forvirringstilstanden er en reaktion på for- skellige fysiske ændringer i kroppen. Disse ændrin- ger kan skyldes sygdommen, infektion, angst eller det medicin, som patienten får. Forvirringstilstanden kan være forbigående, men kan behandles, hvis patienten virker forpint eller pla- get af tilstanden. Hvad er symptomerne? Symptomerne kan være en eller flere af følgende: Koncentrationsbesvær Hukommelsesbesvær Nedsat evne til at træffe beslutninger Rastløshed og uro Nedsat aktivitet Søvnforstyrrelser, mareridt Hallucinationer Angst Fjendtlighed, mistro eller vrede Påvirket bevidsthed. Hvordan kan du hjælpe? Som pårørende kan du hjælpe patienten ved at gøre nogle af følgende ting: Få familie eller venner til at sidde ved patienten. Begræns antallet af pårørende på stuen. Skab en rolig atmosfære. Mind patienten om tid og sted. Sørg for, at patienten har noget genkendeligt omkring sig (sengetøj, tæppe, billede eller lig- nende). Undgå at vise frustration og vrede. Brug korte letforståelige sætninger. Stil kun få enkle spørgsmål. Undgå, at der sker en konfrontation med patien- ten. Hvad kan plejepersonalet gøre? Plejepersonalet kan hjælpe ved at lytte og give vej- ledning til dig som pårørende, hvis du oplever usik- kerhed, afmagt, frustration eller bliver ked af det. Plejepersonalet kan også hjælpe med at lindre symptomerne med medicin, hvis det skønnes, at det er nødvendigt for at patienten lindres bedst muligt. Det er vigtigt at du som pårørende henvender dig til personalet, så vi kan hjælpe patienten og dig bedst muligt. Det er dig som pårørende der kender patien- ten bedst, og du kan være en stor hjælp for perso- nalet med din viden. Side 1/2 Mat. nr.: 116494 | 19.06.2025
Download PDF fil