Medicinsk Afdeling Afføringsundersøgelse for fedt og volumen Ved visse sygdomme i tarm eller bugspytkirtel kan fedt fra maden ikke optages godt nok fra tarmen og det bliver i stedet udskilt i afføringen. Du skal opsamle afføringen i 3 døgn, for at vi kan undersøge, om fedtindholdet er for højt. Det er vig- tigt, at du følger nedenstående fremgangsmåde, meget nøjagtigt, så resultatet bliver korrekt. Forberedelse Du må ikke indtage afføringsmidler (heller ikke hørfrø, Microlax, paraffinolie eller amerikansk olie) af nogen art 2 dage før og i hele opsam- lingsperioden. Det er vigtigt, at du spiser og drikker som nor- malt. Du må gerne tage din sædvanlige medicin ud over afføringsmidler. Sådan gør du Al afføring skal opsamles tre på hinanden føl- gende dage. Tidspunktet for start af opsamlingsdøgn vælger du selv. Du skal blot slutte på en hverdag, så dunkene kan afleveres samme dag Du skal notere dato, og start og sluttidspunkt for det aktuelle opsamlingsdøgn på dunken. Du skal skifte til næste opsamlingsdunk på samme tidspunkt næste dag. Husk at skrue låget helt fast. Afføringen må ikke være blandet med urin. Afbryd ikke opsamlingsperioden og saml al affø- ring op i de respektive dunke. Der må ikke komme afføring på ydersiden af dunkene. Opbevar dunkene ved stuetemperatur indtil du afleverer dem. Forsegl dunkene omhyggeligt i vedlagte plast- pose og læg dem i de respektive papkasser. Aflevering Efter endt opsamling afleverer du de 3 dunke med laboratoriesedler på et af laboratorierne i Sygehus Lillebælt (Samme sted som blodprøvetagning - dvs. tæt ved hovedindgangen både i Kolding, Vejle, Fre- dericia og Middelfart). Svartiden er ca. 1-2 uger. Går noget afføring tabt under opsamlingsperioden må hele undersøgelsen gentages. Side 1/2 Mat. nr. 105599 | 28.06.2025
Download PDF fil