Denne patientinformation er skrevet i håb om, at du kan få besvaret nogle af de spørgsmål, der sikkert vil opstå når du skal starte behandling. Dine pårørende kan også have glæde af at læse patientinformationen, for bedre at kunne støtte dig i behandlingsforløbet. Inden behandlingen starter, vil du også blive informeret mundtligt om behandlingens virkning og bivirkninger. Den behandling du er blevet tilbudt indeholder stofferne Cyklofosfamid® og Dexamethason (binyrebarkhormon). Hvordan virker behandlingen på din sygdom? • Cyklofosfamid® er kemoterapi, der standser cellernes deling • Det angriber især de celler, der deler sig hurtigt, sådan som kræftceller gør • Kroppens normale celler bliver også påvirket af behandlingen, hvorfor de fleste patienter får bivirkninger i forbindelse med behandlingen • Dexamethason er ligeledes med til at mindske antallet af kræftceller Hvordan gives behandlingen? • Du får taget blodprøver • Hver gang du møder til behandling taler du med en læge og/eller en sygeplejerske • Sygeplejersken måler din temperatur og taler med dig om hvordan du har det og hvilke bivirkninger du evt. har og har haft • Lægen ordinerer din behandling • Sygeplejersken bestiller behandlingen på sygehusets apotek • Sygeplejersken lægger drop og giver dig behandlingen med Cyklofosfamid® inden hun fjerner droppet igen • Cyklofosfamid® gives som en infusion, dvs., at det bliver givet i blodet via drop, som du får lagt i armen • Cyklofosfamid® gives over ca. 15. minutter • Du skal have en halv liter saltvand i drop i forbindelse med behandlingen for at mindske bivirkninger ved Cyklofosfamid® • Dexamethason gives som tablet 2
Download PDF fil