Medicinsk Afdeling Behandling med CHOP Denne information er skrevet i håb om, at du kan få besvaret nogle af de mange spørgsmål, der sikkert vil opstå, når du skal begynde din behandling med kemoterapi. Dine pårørende kan også have glæde af at læse patientinformationen for bedre at kunne støtte dig i behandlingsforløbet. Inden behandlingen starter, vil du også blive informeret mundtligt om be- handlingens virkning og bivirkninger. Hvad er en CHOP-kur? En CHOP-kur er kemoterapi. Kemoterapi påvirker kræftceller, der som regel deler sig hurtigt. Kemote- rapi påvirker også normale celler, men påvirkningen er forbigående. Hvordan får du CHOP-kuren? Du får kontrolleret dine blodprøver, før du begynder på behandling. Svaret på blodprøven er grundlag for, om du kan få kuren. Kuren bliver givet i doser, der bliver beregnet ud fra din højde og vægt. Du får en række kure, der efter lægens anvisning bliver givet med 2 eller 3 ugers mellemrum. Antallet af kure bliver fastsat ved første eller anden lægekonsultation ud fra resultatet af de undersøgelser, du har været igennem inden ke- mokuren. På grund af bivirkninger kan det ske, at kuren bliver udsat, eller dosis bliver sat ned. Kuren bliver lavet på apoteket og består af 3 forskel- lige slags medicin, der bliver givet gennem drop di- rekte i en blodåre, samt en tablet. Under behandlingen kan du vælge at hvile på en seng eller i en af vore behagelige lænestole. Hvad består CHOP-kuren af? Adriamycin Udseende: ca. 100 ml. klar rødlig væske Indløbstid: ca. 30 min. Medicinen kan skade vævet, hvis den kommer uden for blodbanen. Derfor holder sygeplejer- sken øje med, at medicinen bliver givet korrekt i blodåren. Det er vigtigt, at du siger det til sygeplejersken, hvis du oplever ubehag i form af prikken eller di- rekte smerte i området, hvor dit drop er placeret. Side 1/4 Mat. nr.: 105930 | 26.06.2025
Download PDF fil