Anden medicin Lægen vil vurdere din øvrige medicinske behandling for at sikre, at der ikke optræder bivirkninger forårsaget af et utilsigtet samspil imellem Azathioprin/ 6- Mercaptopurin og øvrige lægemidler. F.eks. kan virkningen af blodfortyndende behandling ændre sig som følge af Azathioprin behandling. Husk blodprøver I starten skal du have taget blodprøver lidt hyppigere. Du skal have taget i følgende uger: Uge: __________ , uge: __________ , uge: __________ , uge: __________ Herefter hver 12. uge. Du vil ikke modtage nye tider, du skal blot lægge 12 uger til din sidste tid. Du hører kun noget, hvis dine blodprøver ikke er normale. Vi anbefaler vaccinationer Du kan have lettere ved at få infektioner, når du er i behandling med Azathioprin og 6-Mercaptopurin. Derfor er anbefalingen, at du bliver influenzavaccineret en gang om året og at du får pneumokokvaccination hvert femte år. Vaccinationerne skal du have foretaget ved din egen læge. Vær opmærksom på graviditet og amning Du skal altid drøfte graviditet og amning med din kontaktlæge. Under graviditet og amning vil de fleste skulle fortsætte med behandlingen. Spørgsmål Hvis du har spørgsmål til din behandling eller f.eks. oplever bivirkninger ved Azathioprin/6-Mercaptopurin, kan du kontakte sygeplejersken. Vi har telefontid dagligt mellem kl. 10.30 og 12.30. Der er flest opkald i starten af telefontiden, så hvis der er kø, kan vi anbefale, at du prøver senere. Hvis du har brug for at få fornyet recepter, kontakt da sekretæren. Kontakt os Se vores kontaktoplysninger på bagsiden. 3
Download PDF fil