Forholdsregler og kontakt Forholdsregler Prednisolon virker som erstatning for kroppens eget binyrebarkhormon, hvilket medfører, at kroppens egen produktion af hormonet bliver undertrykt, mens du bliver behandlet. Det er derfor vigtigt, at behandlingen bliver trappet ned langsomt, så kroppens egen produktion kommer i gang igen. Prednisolon øger risikoen for knogleafkalkning. Derfor må du kun tage det samtidig med, at du tager et tilskud af kalk og D-vitamin. Medicin, som indeholder salicylsyre (Kodimagnyl, Treo m.fl.) bør du ikke tage, når du er i behandling med Prednisolon, da risikoen for mavesår bliver øget. Graviditet og amning Hvis du påtænker graviditet, er gravid eller ammer må du kun anvende Prednisolon efter aftale med den behandlende læge. Spørgsmål Hvis du har spørgsmål til din behandling med Prednisolon eller oplever bivirkninger, kan du kontakte sygeplejersken. Recepter Hvis du har brug for at få fornyet recepter, kontakt da sekretæren. Kontakt os Se vores kontaktoplysninger på bagsiden. 3
Download PDF fil