• I tilfælde af at du har fået medicin, må du ikke køre bil ca. 6 timer efter. Når knoglemarvsundersøgelsen er udført, sætter sygeplejersken et plaster på. Hele undersøgelsen varer ca. 15-20 minutter. Hvordan skal du forholde dig efter knoglemarvsundersøgelsen? • I sjældne tilfælde kan det bløde lidt fra indstiksstedet • Du skal derfor sidde min. 20 minutter efter undersøgelsen og observeres for blødning • I tilfælde af blødning hjemme, skal du komprimere med kulde i 20 minutter. Hvis blødningen ikke stopper skal du kontakte Hæmatologisk Afsnit • Plasteret du har fået på er vandfast, så du kan tage brusebad med plasteret på. Plasteret må du tage af 24 timer efter undersøgelsen • Du får et ekstra plaster med hjem. Du skal kun skifte plasteret, hvis det er gennemblødt • Du skal kontakte Hæmatologisk Afsnit, hvis du oplever tegn på infektion fra indstiksstedet, det vil sige: rødme, varme, hævelse samt feber • Når lokalbedøvelsen ophører (efter nogle timer), kan du få nogen ømhed omkring indstiksstedet de følgende dage • Du kan have behov for let smertestillende medicin (1 gram Panodil ved behov, højst 4 gange dagligt) • Du må det 1 døgn efter undersøgelsen ikke lave hårdt fysisk arbejde for at minimere blødning • Du kan forvente svar på undersøgelsen efter ca. syv hverdage. Hvordan kontakter du os? Hæmatologisk Ambulatorium på hverdage kl. 8.30-16.00 på telefon 79 40 63 35 Udenfor ambulatoriets åbningstid kan du ringe til Hæmatologisk Sengeafsnit på 79 40 69 48. Venlig hilsen Personalet i Hæmatologisk Afsnit 3
Download PDF fil