Magnesium sulfat Til patienter og pårørende Hvorfor skal jeg behandles med magnesium sulfat? Magnesium sulfat indgår som en del af den behandling, man tilbyder kvinder i truende for tidlig fødsel før graviditetsuge 32. Når barnet bliver født for tidligt, er der større risiko for at udvikle en hjerneskade, end hvis barnet bliver født til terminen. Flere undersøgelser har vist, at magnesium sulfat kan nedsætte risikoen for udvikling af spasticitet som følge af en hjerneskade hos de for tidlig fødte børn. Hvem bliver tilbudt behandling? Kvinder i truende for tidlig fødsel før graviditetsuge 32 tilbydes behandling med magnesium sulfat medmindre, der er sygdomme hos kvinden, der umuliggør behandling. Hvordan foregår behandlingen? Behandlingen med magnesium sulfat gives i et drop i en blodåre i hånden eller armen. Behandlingen varer i 24 timer, eller indtil du har født. Hvis du alligevel ikke føder inden for 24 timer, afbrydes behandlingen. Hvordan virker magnesium sulfat? Magnesium sulfat transporteres fra dit blod videre til moderkagen og derfra videre til dit ufødte barn gennem navlesnoren. Magnesium sulfat virker på det ufødte barns hjerne gennem påvirkning af hjernecellerne. Kolding Sygehus Kvindesygdomme og fødsler Sygehusvej 24 . 6000 Kolding 7636 2000 Læs om afdelingen på www.koldingsygehus.dk 1/2 Materiale nr: 161501 25.11.2020
Download PDF fil