Målinger i hjemmet Til patienter og pårørende Vælg farve Hjemmemonitorering af værdier I forbindelse med din behandling er det aftalt, at du i en periode skal måle dit blodtryk hjemme. Desuden kan det være aftalt, at du skal kontrollere din urin ved brug af de udleverede urinstix. Vi har erfaringer med, at målinger i hjemmet ofte opleves mere roligt og mindre indgribende i hverdagen end en indlæggelse. Ud fra dine registreringer, vurderer vi behovet for medicin, eventuel justering af medicin og/eller yderligere behandling. Blodtryksmåling Du skal måle dit blodtryk om morgenen inden du står op og om aftenen. Målingerne noterer du i appen "Mit Sygehus" som beskrevet på bagsiden af dette ark. Det mest præcise blodtryk opnås efter minimum 20 minutters hvile. Vi opfordrer til, at du ligger og slapper godt af forud for en blodtryksmåling. Læg dig et sted du kan være uforstyrret i op til 20 minutter, slap godt af i kroppen og luk gerne øjnene. Ved at følge ovenstående måler du de mest præcise blodtryk og kan derfor forvente den bedst mulige behandling. Når du måler din urin, skal du følge samme procedure som vanligt ved jordemoderbesøg. Du får udleveret stix og skema til aflæsning. Det er vigtigt at tilstanden tages alvorligt og du prioriterer hvile og aflastning. Har du lånt et blodtryksapparat i Akutambulatoriet for gravide, skal det afleveres tilbage ved endt behandling. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 76 36 24 44 og taste 2. Kolding Sygehus Akutambulatoriet for Gravide Sygehusvej 30 . 6000 Kolding 7636 2656 Læs mere om afdelingen på www.koldingsygehus.dk x 1/2 Materiale nr: 144101 03.05.2022
Download PDF fil