Kvindesygdomme og Fødsler Nedgravning I skal tage kontakt til en bedemand, hvis I selv vil stå for nedgravning. Hvis sygehuset skal arrangere nedgravning, kommer barnet i kapellet på sygehu- set. Senere bliver barnet begravet på børneplænen på Nordre Kirkegård i Kolding eller Søndre Kirke- gård i Vejle. Udskrivelse Du bliver udskrevet, når du har det godt og kan mærke, at du er klar til at komme hjem. Det er typisk samme dag eller dagen efter. Når du kommer hjem Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på derhjemme i efterforløbet. Blødning Det er normalt, at du bløder fra skeden i 4-8 uger ef- ter aborten. Blødningen skal aftage inden for den første uge og gradvist blive mindre. Reager på symptomer Komplikationer efter en abort er sjældne, men du skal reagere, hvis du får ét eller flere af disse symp- tomer: Kraftige blødninger Feber Ildelugtende udflåd Smerter. Hvis du oplever symptomer, skal du ringe til os på 76 36 24 39. Forebyg underlivsbetændelse Vi anbefaler, at du i perioden, hvor du stadig bløder: undgår at bruge tampon undgår karbad, svømmehal og bad i havet undgår samleje uden kondom. Samleje Du må have samleje igen, når du har lyst til det. Ægløsning finder sted inden din første menstruation efter aborten. Du skal derfor bruge prævention, indtil du er klar til en ny graviditet. Reaktioner efter en abort Det er helt naturligt at få psykiske reaktioner efter en abort. Nogle føler tristhed og tomhed, mens andre føler sorg, smerte og vrede. Samtidig skal kroppen vænne sig til de hormonelle omvæltninger. Du kan føle dig træt og udmattet som reaktion på den store fysiske og psykiske omvælt- ning, du har været igennem. Du kan have brug for at tale med nogen om dine tanker og følelser, fx din partner, familie og venner. Hvis du føler et behov for hjælp fra en psykolog, skal du kontakte din egen læge. Sorggruppe eller støttende samtaler Hvis graviditeten er afbrudt efter graviditetsuge 14, tilbyder vi dig og din eventuelle partner at deltage i en sorggruppe eller støttende samtaler hos os. Det er 2 jordemødre, der står for forløbet med både samtaler og sorggruppe. Jordemødrene er sorgtera- peuter og har særlig erfaring med forældre i sorg og krise. Sorgterapeuterne vil sammen med jer vurdere, hvil- ket tilbud der passer bedst til jer. I bliver ringet op af én af sorgterapeuterne i ugerne efter udskrivelsen. Opfølgning og samtale med en læge Vi tilbyder i nogle tilfælde en opfølgende samtale med en læge cirka 3 måneder efter aborten. Side 2/3 Mat.nr.: 126258 | 11.03.2025
Download PDF fil