Kvindesygdomme og Fødsler Forberedelse til gynækologisk under- søgelse (undersøgelse i underlivet) Denne information er til dig, der skal til undersø- gelse hos os i Kvindesygdomme ambulatoriet. Med informationen vil vi gerne forberede dig bedst muligt til en gynækologiske undersøgelse. Normalt gør det ikke ondt at få foretaget en gynæ- kologisk undersøgelse, men for nogle kvinder kan det være grænseoverskridende og føles ubehage- ligt. Hvis du er nervøs for undersøgelsen eller må- ske tidligere har haft en dårlig oplevelse i forbin- delse med en gynækologisk undersøgelse, er det vigtigt, at du fortæller os om det inden undersøgel- sen, så vi bedst muligt kan tage højde for dine be- hov. Forberedelse Du er velkommen til at have en pårørende med til besøget i Kvindesygdomme ambulatoriet. Det er en god idé at tage en lang skjorte, en lang T- shirt eller en kjole på, da du ved den gynækologiske undersøgelse skal tage dine bukser og trusser af. Tøjet på overkroppen kan du beholde på. Hvordan foregår besøget? Ved dit besøg møder du en sygeplejerske og en læge på undersøgelsesstuen. Først har du en sam- tale med lægen, derefter eventuelt en gynækologisk undersøgelse, og til slut aftaler vi en plan sammen med dig. Lægen og sygeplejersken vil løbende forklare dig, hvad der skal ske. Sygeplejersken vil være ved din side, hvis der er be- hov for, at lægen undersøger dig, men hun vil mulig- vis også skulle assistere lægen. Vi er alle forskellige og har forskellige behov. Sig gerne, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan vi bedst kan støtte dig. Den gynækologiske undersøgelse er frivillig, men ofte nødvendig for at vi kan hjælpe dig. Du må sige til, hvis du ønsker at holde en pause el- ler afbryde den gynækologiske undersøgelse. Kontakt Du er velkommen til at ringe til Kvindesygdomme Ambulatoriet, hvis du er utryg og har brug for at tale med os inden dit besøg. Sygeplejerske: 76 36 24 77 (tast 2). Telefontid: hverdage kl. 9-10. Kontakt Kvindesygdomme og Fødsler Sygehusvej 24 6000 Kolding 76 36 20 00 www.sygehuslillebaelt.dk/gynobs Side 1/1 Mat. nr.: 178734 | 11.06.2025
Download PDF fil