En polyp er en udposning på slimhinden inde i livmoderen. Polypper er næsten altid godartede, men kan forårsage blødnings- forstyrrelser. Et fibrom er en godartet muskelknude, som i dette tilfælde sidder under slimhinden inde i selve livmoderen. Muskelknuden kan forårsage blødningsforstyrrelser. Polypper og mindre muskelknuder kan fjernes ved en kikkertoperation. Formålet med operationen er at afhjælpe uregelmæssig og kraftig menstruationsblødning. Før operationen Er du endnu ikke gået i overgangs- alderen, skal du de sidste 3 uger inden indgrebet behandles med et hormon, et gestagen. Denne behandling gør slimhinden i livmoderen tynd og gør derved indgrebet nemmere og giver et bedre behandlingsresultat. Gestagener kan hos enkelte medføre lettere hovedpine og brystspænding. Dette er forbigående. Du skal møde fastende på operations- dagen. Får du medicin, skal du tage din morgenmedicin, med mindre andet er aftalt. Er du i dagene inden operationen eller på selve operationsdagen forkølet, har feber eller på anden måde føler dig syg, bedes du meddele os det. Operationen Operationen foretages i fuld bedøvelse og varer cirka 30 minutter. Et kikkertinstrument føres ind gennem livmoderhalsen og polyp/ fibrom skrælles ud. Det fjernede væv sendes til mikroskopisk undersøgelse. Efter operationen Du kan regne med udskrivelse efter et par timer. Sygeplejersken tilser dig på opvågningsstuen og du bliver orienteret om operationen af lægen. Derefter kan du tage hjem. Ved hjemtransporten må du ikke føre bil, og vi anbefaler, at du ledsages af en voksen person. Du skal have et socialt netværk, der sikre den nødvendige hjælp og assistance i hjemmet. Du skal have umiddelbar adgang til telefon og være velinformeret om, hvor du om fornødent kan få hjælp. Der tilrådes ikke fast sygemelding efter operationen, men nogle få dage kan være en god ide. 2
Download PDF fil