Kvindesygdomme og Fødsler Blæretræning Genoptræning og bedre kontrol af den overaktive blære Blæretræning kan hjælpe dig til at få kontrol over din blære, så den mængde urin, blæren kan indeholde, øges lidt efter lidt. En forudsætning for et godt resul- tat af blæretræning er, at du træner din bækken- bund dagligt. En styrket bækkenbundsmuskulatur vil hjælpe dig til at holde igen i forbindelse med vand- ladningstrangen. Hvad er en overaktiv blære? Du har en overaktiv blære, hvis: du føler kraftig vandladningstrang, som er svær at kontrollere, og som kan føre til urininkonti- nens du går hyppigt på toilettet du har små vandladninger. Disse symptomer kan skyldes, at din blære trækker sig sammen, som reaktion på opfyldning eller på- virkning af fx stillingsændring, rindende vand, fysisk anstrengelse eller samleje. Desuden føler nogen ubehag, når blæren er under opfyldning, hvilket kan gøre, at man vænner sig til at tømme sin blære hyppigt. Hermed kan du risikere at ændre toiletvaner over en periode, så de blæres ka- pacitet bliver mindre, og evt. hyppige og ufrivillige vandladninger opstår. Blæretræning kræver tid Blæretræning kræver tid og tålmodighed. I mange tilfælde kan det tage op til 3 måneder, før den fulde effekt af blæretræningen kan mærkes. Normale værdier for din blære er 5-7 vandladninger pr. dag og 1-2 vandladninger om natten. Vandladningstran- gen opleves ved 250-300 ml. i blæren og er en al- mindelig volumen for din vandladning. Om morge- nen kan din blære indeholde op til 500-600 ml. Vi anbefaler, at du drikker cirka 1 1/2 liter væske dagligt, og du minimerer kaffe og kulsyreholdige drikke samt kunstige sødemidler. Drik mest i dagti- merne, og hold igen med væskeindtaget om afte- nen. Gode råd Det er vigtigt, at du forsøger at tømme blæren helt efter hver vandladning. Derved vil det tage længere tid, før end vandladningstrangen opstår på ny, og du mindsker risikoen for blærebetændelse. Vores råd til god blæretømning er følgende: Du skal sætte dig ned på toilettet med god støtte til dine lår, og fødderne skal kunne nå gulvet (brug eventuelt en skammel). Du skal slappe af og give dig god tid. Undgå at presse under vandladningen. Rejs dig fra toilettet og gå lidt rundt i cirka 1-2 minutter. Forsøg at lade vandet på ny, dette kan bedre din blæretøm- ning. Denne proces kan gentages. Formålet med blæretræning Formålet er: at få blæren til at rumme mere urin, mindst 200 ml. pr. vandladning at få længere tid til at nå toilettet at gå sjældnere på toilettet, højest 8 gange pr. dag og højest 1-2 gange pr. nat. Side 1/2 Mat. nr.: 102405 | 11.06.2025
Download PDF fil