Kvindesygdomme og Fødsler Fjernelse af cyste ved kønslæberne Bartholin cyste Du bliver opereret i fuld bedøvelse. Operationen Operationen varer ca. 15 minutter. Lægen tømmer cysten ved at åbne den. I de fleste tilfælde vil åbnin- gen blive holdt åben med enkelte selvopløsende tråde, så det kan hele op fra bunden. Opheling kan tage ca. 2-4 uger. Evt. lægges lidt gaze ind i åbnin- gen. Gazen kan fjernes senere samme dag. Raskmelding Du kan gå på arbejde når du føler dig klar til det, of- test dagen efter operationen. Komplikationer Der er en lille risiko for, at der efter operationen kan komme stærke smerter, feber over 38 grader eller kraftig blødning. Kontakt læge ved komplikationer. Efter operationen Lægen taler med dig efter operationen og planlæg- ger evt. kontrol. Herefter kan du tage hjem. Når du skal hjem, må du ikke selv køre bil og det kan være en god idé, at du får en til at hente dig. Normale følger Smerter Det er normalt, at du har let ømhed efter operatio- nen. Smerterne tager som regel af efter nogle timer. Du må gerne tage smertestillende håndkøbsmedi- cin. Blødning Efter operationen kan du den første tid have let blødning. For at undgå infektion anbefaler vi, at du bruser området grundigt med håndbruser flere gange dagligt den første uges tid, f.eks. efter toilet- besøg. Du skal undgå karbad, svømmebad og hav- bad, indtil blødningen er ophørt. Sygdom Hvis du lige inden eller på operationsdagen er for- kølet, har influenza eller på anden måde føler dig syg, skal du kontakte os på 76 36 28 90. Kontakt Ved akutte problemer kan du kontakte Kvindesyg- domme Senge på 76 36 24 39. Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte Kvin- desygdomme Ambulatorium: Sekretær: 76 36 24 77 (tast 3). Hverdage 8.00-15.00. Sygeplejerske: 76 36 24 77 (tast 2). Hverdage 9.00-10.00. Side 1/2 Mat. nr.: 102404 | 11.06.2025
Download PDF fil