Denne folder er til dig, der skal føde ved kejsersnit. Planlagt kejsersnit I de følgende afsnit beskrives det almindelige forløb ved et planlagt kejsersnit. Valg af bedøvelsesmetode Vi anbefaler normalt spinalbedøvelse (rygmarvsbedøvelse). Det foregår ved en indsprøjtning i ryggen, som bedøver ben og mave. Bedøvelsen har flere fordele: • Det er en sikker bedøvelse med en meget lav risiko for mor og barn • Du kan være vågen under operationen og dermed opleve dit barns fødsel • Barnet er minimalt påvirket af bedøvelsen efter kejsersnittet • Din partner kan være med under hele forløbet. Blodprøver Hvis du skal have taget blodprøver, skal du selv booke en tid til dette på sygehuset. Dagen før kejsersnittet Ring til Barsel senge tlf. 76 36 24 40 mellem kl. 17-18 for at få besked om mødetidspunkt. På operationsdagen • Du må spise og drikke mælkeholdige produkter indtil 6 timer før operationen. • Du må drikke tynde væsker (svarende til 2 glas) indtil 2 timer før operationen, eksempelvis: Vand, juice (uden frugtkød), kaffe/the (uden mælk), saftevand eller sportsdrik. • Du må tygge tyggegummi på operationsdagen. Tag brusebad og vask hår hjemmefra. Undlad makeup, neglelak og smykker, samt olie og creme på maven. Før operationen fjernes den øverste del af kønsbehåringen - cirka 5-10cm - med en elektrisk klipper/trimmer. Du kan selv gøre det hjemme og gerne aftenen før. Du og din partner skal møde i Barsel senge til aftalt tid. Her gør vi dig klar til operationen. 2
Download PDF fil