Side 2

Hvad er en maveinfektion En maveinfektion kan vise sig som både opkastning og diarré, eller kun som en af delene. Maveinfektion kan skyldes virus eller bakterier, i sjældne tilfælde parasitter. Børn får let maveinfektion med diarré, opkastning, evt. feber og mavesmerter. De fleste tilfælde med opkastning og diarré bliver bedre i løbet af et par dage, og forsvinder hyppigst efter 5 - 6 dage. Smitteveje Maveinfektion smitter gennem: • opkast og afføring • mad • forurenet drikkevand Symptomer Hvis dit barn har en maveinfektion, kan der være nogle af følgende symptomer: • hyppige opkastninger • mere end 3 tynde afføringer dagligt (efter spædbarnsalderen) • feber • mavesmerter • træthed, slaphed • tisser mindre end vanligt (dit barn mister mere væske fra kroppen, end det indtager) Hvornår skal du søge læge Hvis dit barn • får tiltagende mavesmerter • har blod i afføringen • ikke kan holde noget i sig • ikke tisser eller tisser meget sparsomt • er slapt og sløvt, dvs. ligger stille uden at interessere sig for noget • er i en tilstand der bekymrer dig 2

Side 3

Behandling En maveinfektion skyldes oftest virus og går over af sig selv. Antibiotika virker ikke på maveinfektion forårsaget af virus. Midler til at stoppe diarréen kan forværre tilstanden, derfor anbefaler vi, at du IKKE giver dette til dit barn. De fleste børn kan behandles derhjemme. Behandlingen består i, at dit barn får væske nok. Det kan du vurdere ud fra hvor meget, og hvor ofte dit barn tisser. Hvis dit barn har 2 - 3 vandladninger i døgnet, og ikke er sløv, så får dit barn væske nok. Du kan opleve, at dit barn ikke har lyst til mad, dette er normalt ved en maveinfektion. At dit barn ikke spiser, behøver ikke at give anledning til bekymring, når blot dit barn indtager tilstrækkelig væske. Børn under 9 måneder: Bliver dit barn ammet eller får modermælkserstatning på flaske, skal dit barn fortsætte med dette. Du kan evt. tilbyde lidt hyppigere og lidt mindre måltider, for at dit barn bedst muligt kan holde maden i sig. Børn over 9 måneder og unge: Dit barn må spise og drikke, hvad det har lyst til. Det er dog vigtigt, at det ikke kun er vand, men at væsken også indeholder sukker og salt: f.eks. tynd saft, tynd juice, popcorn, chips. 3

    ...