LEDER Foto: Charlotte Dahl Journalens gæsteredaktion: Thea Brinkmann, Mona Muusmann, Tage Brinch og Bettina Bjerg. Derfor skal vi spørge patienterne Patienterne ved også, hvad der er vigtigt for, at de oplever, at vi interesserer os for dem, drager omsorg for dem og gør dem trygge Mads Koch Hansen, lægelig direktør, Sygehus Lillebælt En af vores medarbejdere fortalte mig forleden om en oplevelse, som havde gjort indtryk. Det var under oplæring af patienter, som netop havde fået anlagt stomi. Patienterne ik instruktion i, hvordan tarmen fungerer, hvordan de skulle tømme og rense stomien, og hvilke typer plastre der indes. På et tidspunkt var der en medarbejder, der faktisk spurgte patienterne, hvad de havde brug for at vide, og det var nogle helt andre ting: hvordan med ferie, sport, hvad med sex, og kan man gå i biografen? Patienterne havde brug for andet og mere, end det vi lige tilbød. Det samme har kræftafdelingen erfaret. Mange kræftpatienter benytter sig af komplementær behandling under eller efter for eksempel kemoterapi. En del fortæller om det, men vi har ikke kunnet rådgive dem. Det kan vi snart, fordi en sygeplejerske er i gang med en universitetsuddannelse i netop komplementær behandling, så hun kan rådgive patienter. Eksemplerne viser, at hvis vi vil vide, hvad der er vigtigt for patienterne, så skal vi spørge dem selv! Det er mange af jer heldigvis allerede meget opmærksomme på, og patienter bliver inviteret med til workshops og ideudvikling om alt fra stuegang til forskning. I vores daglige arbejde kan vi selvfølgelig ikke gå ud at spørge alle patienter om, hvad de synes om forbedringsideer eller nye projekter, men det er her Patient- og Pårørenderådene i Middelfart, Kolding og Vejle kommer ind. De tre råd yder et væsentligt bidrag. Medlemmerne diskuterer og relekterer, og når vi kender deres standpunkt, kan vi bedre træffe gode beslutninger. Det er også medlemmerne af PPR, som har skubbet på, så vi kom i gang med at blive troværdige samarbejdspartnere for patienter, der bruger komplementær behandling og har brug for hjælp til at navigere. Temaet for denne udgave af Journalen er “Hvad er vigtigt for patienter og pårørende”, og ideerne til artiklerne kommer fra medlemmer fra de tre Patient- og Pårørenderåd i samarbejde med Kommunikation. Nogle af jer tænker måske: Jamen, hvad ved patienterne om, hvad der er vigtigt, når man driver et sygehus? Hvad ved de om medicin, operationer eller behandlinger? Svaret er, at det ved de måske ikke så meget om, men de ved, hvordan det, vi gør, opleves. De ved, hvad der er vigtigt for, at de forstår deres sygdom, deres behandling og at de forstår, hvilke muligheder de har. De ved også, hvad der er vigtigt for, at de oplever, at vi interesserer os for dem, drager omsorg for dem og gør dem trygge. Så hvis vi skal løse opgaven med at være patienternes sygehus – og det skal vi – så skal vi spørge patienterne! Med venlig hilsen Mads Koch Hansen Lægelig direktør Sygehus Lillebælt JOURNALEN Sygehus Lillebælt | Medarbejdermagasin #26 | September 2018 TEMA: HVAD ER VIGTIGT FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE? På Herrens mark 6 Se mig 8 10 bud til medarbejderne 9 LÆS OGSÅ: Lille operation – stor effekt 14 Jeg vil se tilbage med glæde 20 Kølige kolleger 28 RYGPATIENT CHRISTINA SIETAM OG EN HELT SÆRLIG MEDARBEJDER Min sekretær SIDE 4 JOURNALEN Medarbejdermagasin for Sygehus Lillebælt, som består af Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Middelfart Sygehus. Ansvarshavende redaktør: Cathrin Tromborg Bræstrup Redaktion: Anne-Mette Vargas Johnsen (redaktør), Charlotte Dahl (foto), Lars Pryds (design), Mikkel Andersen og Morten Philip. Gæsteredaktion i dette nummer: Thea Brinkmann, Mona Muusmann, Tage Brinch og Bettina Bjerg. 2 JOURNALEN #26 | Sygehus Lillebælt | Medarbejdermagasin | 24. september 2018 Oplag: 2.800 eksemplarer. Tryk: Clausen Graisk. Sygehus Lillebælt: www.sygehuslillebaelt.dk sygehuslillebaelt
Download PDF fil