Sygeplejefaglig referenceramme 2. FORMÅL MED DEN SYGEPLEJEFAGLIGE REFERENCERAMME At fremme professionel patientcentreret sygepleje i alle møder med patienter og pårørende i Sygehus Lillebælt At styrke den enkelte sygeplejerske til at udvikle sine faglige færdigheder, optræde professionelt samt yde excellent sygepleje At inspirere den enkelte sygeplejefaglige leder til at udøve professionel og sygeplejefagligt lederskab At synliggøre det sygeplejefaglige perspektiv i Sygehus Lillebælts vision, mission og værdier – ’Trekanten’ 3. SYGEPLEJEPROFESSIONEN Sygeplejen er en profession, som udøves med basis i viden og erfaring fra et selvstændigt sygeplejevidenskabeligt felt og fra andre videnskaber. Sygeplejen kommer til udtryk som professionel omsorg i det konkrete møde med patienten og dennes pårørende. Patienten deineres ud fra et helhedsorienteret syn, hvis viden, ressourcer og livssituation er afgørende for planlægning af pleje og behandling. Sygeplejens virksomhed Sygeplejefaget arbejder på samfundets mandat, med klare forventninger til hvilke opgaver, der skal løses. Sygeplejens opgave er sammen med patienten at fremme og vedligeholde sundhed og velvære, at forebygge sygdom, at yde støtte i rehabilitering, at lindre lidelse samt at udføre lægeordineret behandling. For til stadighed at kunne varetage disse kerneydelser er faglig ledelse, formidling og udvikling væsentlige dimensioner. Sygeplejens genstandsfelt Sygepleje retter sig mod mennesket med de behov og de livsfænomener, der knytter sig til mennesker, hvis sundhed er truet, mennesker som oplever en akut sygdom eller må leve med en kronisk sygdom og til det døende menneske. 4
Download PDF fil