FOTO: CHARLOTTE DAHL VI SKAL STRÆBE EFTER VERDENS BEDSTE PATIENTFORLØB å Sygehus Lillebælt har vi en drøm. En drøm, der handler om, at sygehuset i højere grad bliver patienternes. De skal ikke opleve deres indlæggelse eller behandling, som om de er ’et nummer i rækken’. Hvert enkelt menneske skal have den behandling, som passer til dem. Patienterne er rigtig gode til at tage kloge og fornuftige beslutninger for dem selv. Vores opgave er at give vores patienter en forståelse for, at der kan være flere valgmuligheder. Men det kræver, at vi er lydhøre, og at vi starter med at finde ud af, hvad det egentlig er for en behandling, patienterne gerne vil have. Samtidig har vi en bunden opgave i det offentlige i at hjælpe med, at udgifterne ikke vokser mere, end vi som samfund har råd til. Sygehus Lillebælt er ét af Danmarks mest effektive sygehuse. Vi har effektiviseret meget gennem årene og derfor er det nok begrænset, hvor meget mere, vi kan opnå ad den vej. Derfor er vi i fremtiden nødt til at gøre tingene på en anden måde, end vi gør i dag, hvis vi skal lykkes med at forbedre patientforløbene og samtidig få ressourcerne til at række. Det har de været gode til på hospitalet Virginia Mason i Seattle. På 14 år har det amerikanske sygehus udviklet sig fra at ligge i bunden til at ligge helt i toppen af det amerikanske sundhedsvæsen. På alle parametre. Dem vil vi gerne lære af, og derfor har vi indgået en femårig strategisk partnerskabsaftale med Virginia Mason. Vi skal lade os inspirere og bruge dele af de amerikanske metoder, som giver mening i vores eget forbedringsarbejde. Et forbedringsarbejde, som vi allerede er kommet rigtig langt med – både med vores engagement i Patientsikkert Sygehus, Patientsikkert Flow og Patienternes Kræftsygehus. Vi skal sammen med medarbejdere og patienter gennemgå vores patientforløb grundigt, så vi holder op med at gøre ting, som kan gøres smartere set med patienternes øjne. Det kan være, når vi har folk indlagt en dag eller to ekstra, fordi de skal have IV-medicin. Nogle af disse patienter kunne måske få medicinen ambulant, derJOURNALEN: Medarbejdermagasin for sygehusene i Fredericia, Give, Kolding, Middelfart og Vejle i Region Syddanmark. ANSVARSHAVENDE: Niels Nørgaard Pedersen, administrerende sygehusdirektør OPLAG: 2500 eksemplarer. hjemme eller i samarbejde med kommunen. Andre eksempler kunne være akutte patienter, som venter på en operation for noget relativt fredeligt, men som ender med at være indlagt i mange timer, fordi der ikke er kapacitet på operationsgangen til at tage dem. Det koster mange timer for travle sygeplejersker, der skal yde god pleje og behandling for de patienter. Ressourcer som måske kunne udnyttes bedre, hvis vi lykkes med at få et bedre flow og dermed et bedre forløb for patienterne. Konkret skal vi bruge Virginia Masons erfaringer og know how til at få uddannet nogle ledere og eksperter hos os selv til at kunne uddanne videre, så vi kan køre nogle processer, hvor vi inddrager patienter og frontpersonale i at finde de bedste forløb. Det kan både være patientforløb, men også sagsforløb. Metoden egner sig ligeså vel til stabene – HR, IT, økonomi, Teknisk Afdeling - for at se på, om deres processer er så strømlinede, som de kunne være. På Sygehus Lillebælt har vi allerede flere kliniske områder, hvor man har elimineret unødig ventetid. For eksempel vores åbne adgang til ultralydsscanning, hvor man kan komme direkte fra sin egen læge. Her har man planlagt bemandingen ud fra, hvornår patienterne kommer, dag for dag. Men generelt har vi måske en tilbøjelighed til, at vi arbejder fra klokken 7-15 eller 8-16, og så indretter vi vores tilbud efter det. Sådan bliver det ikke i fremtiden. Der skal vi se på, hvornår der er behov for os, og så bemander vi efter det. Det gælder for os alle uanset funktion, for alle medarbejdere er vigtige, for at sygehuset kan fungere døgnet rundt. Det fordrer en fleksibilitet, men det fordrer også, at vi kender patienternes præferencer, så vi er på arbejde på de rigtige tidspunkter, når der er flest patienter, eller kolleger, der har brug for vores hjælp. Du kan læse mere om, hvordan Virginia Mason har opnået deres flotte resultater på side 16-17. Med venlige hilsner Direktionen – Dorthe Crüger, Helle Adolfsen og Niels Nørgaard Pedersen. SYGEHUS LILLEBÆLT: www.sygehuslillebaelt.dk FOTO: Charlotte Dahl & Hanne Mette Poulsgaard LAYOUT: Trine Vu REDAKTION: Tine Glindvad Polat, redaktør og journalist E-mail: Tine.Glindvad.Polat@rsyd.dk Telefon: 7636 2046 | Mobil: 2671 3345 SKRIV TIL JOURNALEN: Send et indlæg eller en idé til Journalen, skriv til: kommunikationslb@rsyd.dk KORREKTUR: Charlotte Toft-Petersen FORSIDEFOTO: Hanne Mette Poulsgaard 2 JOURNALEN#15 | SYGEHUS LILLEBÆLT | MEDARBEJDERMAGASIN | JANUAR 2015 LEDER
Download PDF fil