Åbenheden gør mig tryg Zoneterapi, akupunktur, irisanalyse eller noget helt fjerde. Komplementær behandling, som det kaldes, hører ofte til i en anden verden end sygehusets. Men på Sygehus Lillebælt er et fast motto med til at skabe åbenhed og ærlighed omkring de komplementære behandlinger – og det giver tryghed for patienten. Tekst: Jacob Wichmann Agerholm Foto: Palle Peter Skov Når du møder Mona Muusmann Petersen, er det ikke til at vide, hvad hun har været igennem. Hun smiler varmt, hun ler, og hendes livsglæde er smittende. Mona har uhelbredelig kræft i bughulen. Det har hun haft i tre år. Tidligere har hun haft brystkræft ad to omgange. Hun har gennemgået fem operationer, 17 kemobehandlinger og 30 strålebehandlinger. Hun har prøvet meget for at få livsglæden tilbage. Hun har blandt andet været ved zoneterapeut, ved kinesiolog og senest ved heilpraktiker. Det er næsten hendes pligt at afsøge alle muligheder for at få det bedre, mener hun. – Når man har kræft, så gennemgår man en masse behandlinger, som kan være rigtig hårde for både kroppen og sindet. Der har jeg haft det sådan, at jeg har villet prøve alle muligheder for at få det bedre. Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at skabe mere livsværdi, siger Mona Muusmann Petersen. Det er helt fint med os… Da Mona fik brystkræft første gang i 1994, gik hun til zoneterapeut. Det var ikke noget, hun talte med sin læge om. Heller ikke da hun fik brystkræft igen i 2009, talte hun med lægerne om den 28 december 2017
Download PDF fil
Arkiv