– Jeg er rigtig glad for resultatet. Jeg følte mig meget tryg ved både kirurg Lena Carstensen og de onkologer, jeg har mødt igennem hele forløbet. Og når det nu skulle være, så er jeg da glad for, at min barm ikke længere er så tung, da jeg er meget fysisk aktiv og dyrker gymnastik, cykling og løb, fortæller Doris Bennetsen. Motion mod kvalme og træthed Netop det med at være fysisk aktiv har været Doris Bennetsen måde at komme igennem kræftsygdommen på. Hun har altid bevæget sig meget, både som træner for motionsgymnaster og ved lange cykel- og løbeture. Det fortsatte hun med, selvom hun havde kvalme og var træt efter kemobehandlingerne. – Det var min mands fortjeneste, at vi fik gået de fire kilometer hver dag. Også de dage, hvor jeg havde fået behandling. Jeg havde ikke den store lyst til at skulle ud og gå, men bagefter havde jeg det rigtig godt, fortæller Doris. Frisk luft, og dét at være fysisk aktiv sammen med andre, giver mig energi og lyst til livet. Hun deltog også i sygehusets træningstilbud Krop og Kræft, som er et seksuger intensivt trænings- og rehabiliteringsprogram, som består af både fysisk træning, massage og mindfulness. De aktive vaner fortsætter Det er nu et år siden, at Doris afsluttede sit behandlingsforløb. Men træningen og den fysiske aktivitet fylder stadig meget i hendes liv. Et par gange om ugen cykler Doris og hendes mand 30 kilometer sammen med nogle gode venner, og hele sommeren har de også brugt udendørs træningsredskaber, som ligger naturskønt i en lille skov. Derudover tager Doris Bennetsen og hendes mand en gang om ugen ud til vandet og går en lang tur. – Frisk luft og dét at være fysisk aktiv sammen med andre giver mig energi og lyst til livet, siger Doris Bennetsen. december 2017 25
Download PDF fil
Arkiv