Personalet på søvnklinikken overvåger den sovende patient i et tilstødende rum, hvor de både kan se patienten på skærmen og de data, som elektroderne giver om søvnen. Kameraer Rummet er udstyret med tre kameraer, der er koblet op med skærmene ude i overvågningsrummet. Det er nødvendigt med kameraerne, for at kunne se om der er forstyrrelser i løbet af natten, hvis du går i søvne eller lignende. Det er også vigtigt at kunne se, om du sidder i stolen og falder i søvn i løbet af dagen/aftenen. Infrarøde kameraer De infrarøde kameraer gør, at patienten også kan overvåges om natten, så man kan se bevægelser, selvom der ikke er tændt lys. Billedet bliver bare i sort/hvid i stedet for farver. Højtaler Højtaleren gør det muligt for personalet at tale til patienten via en mikrofon i overvågningsrummet. Det kan være nødvendigt, hvis der er en besked, der skal gives, og man ikke er i stand til hurtigt nok at komme ind til patienten. Elektroder på benet Elektroderne på benet holder øje med, om dine muskler i benene er aktive, mens du sover. Søvnlidelsen restless legs – urolige ben – er blandt andet kendetegnet ved, at man har en uimodståelig trang til at bevæge benene. Også uden at man selv er klar over det. Fjernsyn I søvnlaboratoriet er der både fjernsyn og dvdafspiller. Nogle patienter ser film, andre har en bog eller andet læsestof med. Nogle tager også computer med, så de har mulighed for at arbejde, når de ikke sover. december 2017 11
Download PDF fil
Arkiv