Fordelen ved mini-pacemaker er, at du er fri for elektroder. Meget ofte er elektroder det svage led på pacemakeren. De skal bevæge sig med hjertet, når hjertet slår, og det er svært at lave dem tilstrækkeligt stærke, samtidig med at de skal være smidige. Hvordan virker en pacemaker? En pacemaker virker ved, at elektroder eller sensorer lytter efter patientens hjerterytme. Hvis rytmen er for langsom, sender pacemakeren elektriske impulser til hjertet, der stimulerer hjertets muskler, som trækker sig sammen, så hjertet pumper. Mange fordele ved mini-pacemaker Fordelen ved mini-pacemaker er, at du er fri for elektroder. Meget ofte er elektroder det svage led på pacemakeren. De skal bevæge sig med hjertet, når hjertet slår, og det er svært at lave dem tilstrækkeligt stærke, samtidig med at de skal være smidige. - Derfor risikerer man, at de går i stykker. Der kan også sætte sig bakterier på elektroderne. Minipacemakerens fordel er, at den ligger som en kapsel helt inde i hjertet. Der er ingen elektroder. Og så er den mindre, så du vil ikke se eller føle ar fra operationen. Den er nem at lægge, og indgrebet tager kortere tid, siger Jens Brock Johansen. Kort tid fra idé til behandling Det er ikke usædvanligt, at man inden for forskning har et tæt samarbejde med de virksomheder, der producerer teknologien. - Firmaet betaler de udgifter, der er, så vi har reelt kun en forskningsmæssig interesse i det. Og så er vi selvfølgelig interesserede i at kunne tilbyde vores patienter den bedst mulige behandling. Det, der er spændende ved den her type forskning er også, at der er meget kort tid fra data til implementering. Over en meget kort årrække kan vi være med til at udvikle, afprøve og implementere ny teknologi til vores patienter. Det er sjovt. Juni 2020 | Sund i Syd 27
Download PDF fil
Arkiv