I dag – 13 år senere… Når det nye universitetshospital tages i brug i 2024, er det afslutningen på en proces, som startede i 2007. Da regionerne blev dannet i 2007, fik de blandt andet ansvaret for sundhedsvæsenet med opgaven at optimere og modernisere det danske sundhedsvæsen og sygehusstrukturen. Grundidéen bag den nye sygehusstruktur er at samle behandlingerne og eksperterne på færre hospitaler og på den måde udnytte ressourcerne bedst muligt. Der er sat 6,3 mia. kr. af til at bygge Nyt OUH. Hertil kommer yderligere 0,6 mia. kr. til en ny psykiatrisk afdeling, finansieret af Region Syddanmark som et OPP-projekt – et offentligtprivat partnerskab. Danmarks største nybyggede universitetshospital placeres på en 860.000 kvadratmeter stor byggegrund syd for SDU, Syddansk Universitet, i Odense. 22 Sund i Syd | Juni 2020 Byggepladsen fotograferet fra ét af de fire såkaldte forsinkelsesbassiner, som både giver naturskønt miljø omkring sygehuset, men også har den vigtige funktion at opsamle regnvand i tilfælde af skybrud i 100-års hændelsesstørrelsen. Når man kommer ind ad hovedindgangen, bliver man mødt af en stor food-hall med et stort og varieret tilbud af mad og drikke til både patienter, pårørende og personale. Løbetur på fem kilometer Fra hovedindgangen på Nyt OUH til hovedindgangen på SDU er der èn kilometer. En strækning, som man vil kunne spadsere under tag. Som ét af de få steder i verden bliver et stort universitetshospital og et universitet bygget sammen. Helt naturligt hedder rygraden på det nye universitetshospital derfor også ”vidensaksen”, som altså munder ud i det sundhedsvidenskabelige fakultet på OUH. Sidste sommer mødte Kenneth Holm nogle morgener så tidligt, at han kunne nå at løbe en tur rundt om hele matriklen, som er på syv hektar. En løbetur på fem kilometer. - Når jeg i dagligdagen sidder fordybet i projektet, glemmer jeg nogle gange projektets enorme størrelse. Men når jeg går op på tagterrassen og kigger ud over 70 hektar, hvor Danmarks største nybyggede sygehus skyder op, så bliver jeg stolt og fascineret over at være med til at bygge dét, som i mange år fremover bliver syddanskernes største og mest specialiserede sygehus, siger Kenneth Holm.
Download PDF fil
Arkiv