Et stykke Danmarkshistorie skyder op af den fynske muld Odenses, Fyns og hele Region Syddanmarks nye universitetshospital Nyt OUH skyder nu for alvor i vejret. Det er på mange måder et sygehusbyggeri, som går nye veje med solcelleanlæg, interaktive operationsstuer og letbane lige til døren. Tekst: Tine Glindvad Polat. Foto: Heidi Lundsgaard. D anmarks største nybyggede universitetshospital skyder op med imponerende fart på en 860.000 kvadratmeter stor byggegrund i det sydlige Odense. I løbet af 2024 kan personalet tage imod de første patienter. Omfanget af det gigantiske byggeri bliver konkret, når man står på tagterrassen på besøgscenteret i udkanten af byggepladsen og skuer ud over en skov af 22 gule og blå byggekraner. Vicedirektør på Nyt OUH Kenneth Holm gør intet forsøg på at skjule sin begejstring over at være en del af ét af de største byggeprojekter i Danmark i øjeblikket. - For en bygningsingeniør bliver det ikke større end det her – at møde på arbejde hver dag og være med til at skrive Danmarkshistorie. Det er fantastisk, siger Kenneth Holm, som inden jobbet på Nyt OUH var med til at få den store ud- og tilbygning af Kolding Sygehus til at blive en realitet. Lyst, åbent og nemt at finde rundt i Patienterne kan glæde sig til at komme til et nyt, åbent, lyst og imødekommende sygehus, som er nemt at orientere sig i. Det er designet til at matche patienternes behov – både nu og i fremtiden. 20 Sund i Syd | Juni 2020
Download PDF fil
Arkiv