Thorleif Søndergård Hansen har været i narkose og vågner op til blid musik i ørerne og med udsigt til rolige naturbilleder på skærmen foran sig. Operationspatienter vågner op midt i skoven Et projekt på Odense Universitetshospital med lyd og naturfilm er en stor succes hos både patienter og personale. Den beroligende sanseoplevelse har en afslappende virkning på patienterne på opvågningsafsnittet og er også med til at dæmpe angst, uro og smerter. U dsigten over alpetoppenes sneklædte tinder er bjergtagende. Billedet skifter. Nu er du midt i en grøn skov, og der kommer fugle flyvende til tonerne af stille, beroligende klassisk musik. Én af dem er Thorleif Søndergård Hansen, som denne torsdag formiddag har været bedøvet, fordi han har fået fjernet en bøjle, som har siddet i hans knæ siden hans korsbåndsoperation sidste år i maj. På to af Odense Universitetshospitals opvågningsstuer er patienterne siden august 2019 kommet til sig selv omgivet af beroligende musik og naturskønne billeder på en tv-skærm. – Det er meget rart og beroligende at vågne op på den her måde, og det bringer én væk fra sygehuset. Da jeg så en ugle på skærmen, kom jeg til at tænke på en jagtoplevelse, som én af mine venner engang fortalte om, fortæller Thorleif. Skiftende årstider i stedet for loftplader De beroligende skærme og lyde på opvågningen er blevet en realitet, fordi afdelingssygeplejerske Britt Darley og klinisk sygeplejeforsker Dorthe HasfeldtHansen fra tidligere projekter har erfaring med, at beroligende lyd og billeder virker afslappende på børn, der har ligget 20 marts 2020 Tekst: Tine Glindvad Polat Foto: Heidi Lundsgaard
Download PDF fil
Arkiv