Din lille, lede fnatmide Antallet af smittede med fnat er steget eksplosivt på bare to år. Formentlig fordi fnatmiderne har udviklet resistens mod det mest brugte præparat. Men der er håb forude. På Odense Universitetshospitals hudafdeling ser et alternativt præparat ud til at slå de små parasitter ihjel med det samme. Tekst: Tine Glindvad Polat Foto: Heidi Lundsgaard Fakta om fnat Fnat smitter primært ved tæt hudkontakt. Men det kan også smitte indirekte, hvis man deler tøj eller seng. Første gang man bliver smittet med fnat, kan der gå op til 3-6 uger før man får symptomer. Hvis man bliver smittet med fnat 2. gang, så får man typisk symptomer allerede efter få dage. De mest almindelige symptomer er intens kløe, som ofte bliver værre om natten, når det er varmt under dynen. Nogle får synlige midegange, andre får bare knopper – særligt mellem fingrene, på håndleddene, på kønsdelene, fødderne og i armhulerne. D in lille fnatmide” er et rammende skældsord. Fnatmiden er en parasit, som lever af at grave sig ned i det øverste hudlag på mennesker, hvor det lægger sine æg. Med ulidelig kløe til følge. Der er ikke tal for, hvor mange syddanskere, der er eller har været ramt af fnat, men alene på Hudafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH) var der i 2019 otte gange så mange fnatpatienter som i 2017. afdeling Nadja Munk, som forventer at antallet af fnat-smittede begynder at gå nedad igen, når folk får en behandling, som virker første gang. Stærk indikation på resistens Grunden til at fnat spreder sig så eksplosivt skyldes med al sandsynlighed, at fnatmiderne har udviklet resistens overfor den creme, Permethrin, som har været det mest udbredte præparat til at behandle med. – Det er ikke videnskabeligt bevist, at der er tale om resistens, men det er vores erfaring, at mange patienter, der angiveligt har behandlet sig korrekt med Permenthrin fortsat har levende mider på sig kort efter behandlingen og det samme oplever man andre steder i landet. Vi er gået helt væk fra at give Permethrin til patienterne. I stedet giver vi en creme, der hedder Tenutex eller nogle piller, der hedder Stromectol, som vi har gode erfaringer med virker, fortæller klinisk sygeplejespecialist på OUHs hud- Uudholdelig kløe Nadja Munk og hendes kolleger har mere end almindeligt travlt. Også denne fredag morgen sidst i januar, hvor én af de første familier på dagens program hurtigt får konstateret, at deres bange anelser er sande. Både faren og den lille pige i familien er smittet med fnat. Familien ønsker at være anonyme, hvilket vidner om, at dét at være smittet med fnat for mange mennesker er tabubelagt og flovt. Men familien vil gerne fortælle om, hvor meget det påvirker dem og hvor frustrerede de er: Jeg har ikke været på arbejde i snart en måned. Det er helt uudholdeligt og vi sover ikke om natten, fordi det klør så meget. Hvis jeg endelig falder i søvn, så vågner vores datter og klør sig, så vi er 16 marts 2020
Download PDF fil
Arkiv