TEMA ULIGHED I SUNDHED Ingen børn og unge skal falde ned mellem to stole Børn og unge, der mistrives med for eksempel angst, autisme eller ADHD, kan stå uden et behandlingstilbud, hvis de ikke er dårlige nok til et behandlingsforløb i psykiatrien. Det forsøger et treårigt projekt på tværs af Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner at lave om på. Tekst: Mira Borggren. Foto: Heidi Lundsgaard. Hvad skal man gøre som forældre, hvis ens barn ikke tør tage i skole på grund af social angst? Hvordan kan man som barn håndtere social angst, og hvor kan man få hjælp, hvis ens barn har svært ved at kontrollere sine følelser? Det er noget af det, der kan stå på dagsordenen, når repræsentanter fra børne- og ungdomspsykiatrien sammen med kommunale PPR-psykologer og projektmedarbejdere sætter sig ned ved samme bord for at finde løsninger. De vigtigste i ligningen: Forældre og børn sidder også med ved bordet. Projektet hedder ’Fremskudt funktion’. Den lidt finurlige titel dækker over et samarbejde mellem regionen og de 22 kommuner, så børn og unge med mistrivsel kan få hurtig hjælp. De unge står ofte i en situation, hvor deres mentale helbred hiver dem væk fra hverdagen, men hvor de ikke er så dårlige, at det kræver psykiatrisk behandling. Og hvad gør man så? Sammen om at hjælpe Frederik Kristensen er psykolog i Assens Kommune, og Tina Andersen er projektmedarbejder i regionens børne- 12 Sund i Syd | December 2020
Download PDF fil
Arkiv