TEMA ULIGHED I SUNDHED Når mor har brug for hjælp Alkoholmisbrug, vold i hjemmet eller svær psykisk sygdom. Allerede i moderens mave kan et barn blive udsat for forhold, som påvirker barnets sundhed resten af livet. Det forsøger Familieambulatoriet på Sygehus Lillebælt i Kolding at rette op på – både ved at hjælpe gravide, der er i en sårbar situation, og ved at støtte de børn, som ikke har fået den optimale start på livet. Tekst: Jane Birch Larsen. Foto: Maria Tuxen Hedegaard. S ocialrådgiver Michela Wedel er en af de medarbejdere, som familier eller gravide kvinder kan møde i Familieambulatoriet på Kolding Sygehus. Hun arbejder tæt sammen med ambulatoriets jordemødre, fødselslæger, børnelæger og psykologer om at hjælpe børn af trængte familier, så de får en god start på livet. Men hvem er de kvinder og familier, der benytter tilbuddet om hjælp på Familieambulatoriet? Hvad kan Michela og hendes kollegaer hjælpe dem med, og hvad siger familierne selv til den hjælp, de modtager? Læs Michelas svar nedenfor. Hvem tager imod tilbuddet om hjælp i Familieambulatoriet? Langt de fleste kvinder eller par, som tager imod tilbuddet om hjælp i Familieambulatoriet, føler sig sårbare og er i tvivl om, hvorvidt de kan tage vare på sig selv og barnet – både under graviditeten og efter fødslen. De kan have svært ved at komme til tiden og huske deres aftaler, og de har brug for lidt ekstra fleksibilitet og forståelse. Parrene kan for eksempel have psykiske diagnoser eller et fysisk handicap. De kan også have traumer, leve i et voldeligt forhold, eller have et misbrug af en eller anden slags. Men de kan også blot være i en sårbar fase i deres liv, samtidig med at de er gravide. Fælles for dem er dog, at kvinden enten er gravid eller gerne vil være det, og de har brug for hjælp og rådgivning. I de fleste tilfælde er parrene allerede blevet forældre og er bekymrede om, hvorvidt de kan stimulere det nyfødte barn godt nok, eller om deres barn har taget skade af moderens medicin eller forbrug af rusmidler under graviditeten. Hvad kan I hjælpe familierne med? Da Familieambulatoriet har teams bestående af jordemoder, læge, psykolog og socialrådgiver, behøver familien eller den gravide kvinde ikke møde op til tjek og samtaler flere forskellige steder – det er en stor lettelse for mange. Kvinderne får tilbudt flere jordemoderkonsultationer end normalt, og de får mulighed for ekstra scanninger ved en fødselslæge. Samtidig sætter vi ekstra god tid af til hver konsultation, så kvinderne har mulighed for at spørge om alt det, de har brug for. Vi er som personale rigtig godt uddannede til at spotte, hvad det er for nogle udfordringer, kvinderne har brug for hjælp til, og hvilke tilbud der kan være optimale for dem. For nogle gange er det svært for den gravide at regne ud, hvad hun rent faktisk har brug for hjælp til. For eksempel ser vi en del kvinder, som har psykiske problemer, der bliver forstærket af graviditeten og fødslen. Dem kan vi hjælpe med medicin og et godt netværk. For eksempel aftaler vi, hvem de kan ringe til, hvis de får symptomer, eller hvis de har brug for indlæggelse. Vi møder også kvinder, der er afhængige af rusmidler eller medicin – det kan for eksempel være morfin-præparater. Dem hjælper vi med at få styr på forbruget og deres abstinenser. For inde i maven oplever barnet også abstinenser – ikke bare på lige fod med moderen, men meget værre, og det kan skade fostret. Og så er der en gruppe af kvinder og par, som har kognitive udfordringer – enten på grund af en hjerneskade, eller fordi de er født med et udviklingshandicap. De kan have svært ved at aflæse barnets behov og stimulere barnet. For eksempel kan de have svært ved at overskue, hvornår det er tid til at begynde at læse for den lille. Vi hjælper dem med at tage fat i deres kommune, så de kan få støtte, både før og efter barnet er født. For eksempel kan en kommunal medarbejder komme i hjemmet og følge barnets udvikling for at sikre, at det får, hvad det har behov for. Hvordan reagerer familierne på hjælpen? Et fåtal af familierne er sure eller bange fra starten. De er måske henvist fra lægen, men føler ikke selv, at de er sårbare. Langt de fleste sænker dog skuldrene, smiler til os og siger, at vi giver dem lige det, de har brug for. Måske har de udfordringer i parforholdet, skal være alene med barnet, eller har lige mistet lejligheden og kan ikke overskue så meget. Når de hører, hvad vi kan hjælpe dem med, så er de næsten alle rigtig glade, når de går ud ad døren igen. 10 Sund i Syd | December 2020
Download PDF fil
Arkiv